Jeg leder stadig efter en klassiker til garagen. Meget gerne i kompagniskab med en anden entusiast.. Dele-klassiker konceptet tiltaler mig mere og mere.. Så sig endelig til, hvis nogen derude tænker det samme!
En rød Fiat 124 Sport har fyldt (og fylder stadig) en del i mine tanker, og forhåbentlig kan Michael H besigtige den på mine vegne i dag eller i morgen. Jeg har selvfølgelig også spekuleret i alternativer - især Fulvia'en nedenfor. Prisen vil nok være ca. den samme på DK plader, og i min bog står de ret lige, når for og imod vægtes.. Dog foreløbig med et lille forspring til 124'eren - parametre som driftsomkostninger og reservedelsforsyningen vejer tungt! Men Lancia'en er da klart mere eksklusiv! Indspil og gode forslag modtages gerne..
Den røde 124'er stod til 50000?
SvarSletEn fornuftig Fulvia koster det dobbbelte.
Hvis ikke du har præference for Lancia, er der ingen tvivl.
Præferencer??
SvarSletJeg ville da helst have begge..
I min verden er ældre Lancia'er noget helt unikt!
Den ovenfor er patineret og trænger til ny lak, men skulle efter sælgers udsagn være rustfri, nysynet og mekanisk renoveret. Den kan fås til ca. 35.000 kr. + afgift...
Men når det er sagt - ja så er Fiat'en også meget meget fristende, og jeg er VILD med dens 70'er appeal!
Jeg vil ikke være lyseslukker. Og nogle gange kan man være ufattelig heldig/dygtig at finde den rigtige bil, billigt. MEN -- jeg har selv brugt en del tid og penge på at kigge på Fulvia
SvarSletDet meste er lige til. Men vangerne er problematiske. De kan se fine ud, og alligevel være smask rådne. Det er en temmelig speciel konstruktion, og iflg. sagkundskaben er der kun
en måde at tjekke det på. Skær dem op !
Det er lidt bøvlet at få lov til det,INDEN man køber bilen. Men har sælger noget dokumentation
for at det er lavet, inden for en rimelig periode, er det jo en anden sag.
Jeg fik tilbudt en lignende bil. Motor, bremser, al mekanik renoveret, men trængte til en omlakering, og et par småting. Pris 75000 i Köln, salg af privat. Jeg syntes det var for dyrt, og sagde nej tak. 14 dage senere kunne jeg læse på det tyske Lancia forum, at den var solgt til Holland. Prisen var nok ikke helt forkert. Så vær forsigtig.
Der findes en god hjemmeside, man bør læse et par gange inden man kaster sig ud i det.
Google "Viva Lancia", og læs alt på "the Fulvia pages" Ikke mange er så heldige som Arne, der fik en næsten nyrenoveret S1 "foræret"
OK Henrik.. Så står den vist 2-0 til Fiat.. Sælger har ikke meget dokumentation for historie på Fulvia'en - borset fra at den er importeret til Holland fra Italien i 1999. Kender udemærket viva lancia = et interessant sted at spendere sin tid!
SvarSletMin gode ven, Michael H, besigtiger den røde 124'er på mine vegne i morgen, lørdag. Så må vi jo se !
Jeg har dog muligvis også en anden italiener i sigte..
Vil lige støtte Henrik. Jeg har også set på Fulviaer især Sport de seneste år og må indrømme at det er en bilmodel der ser godt ud på billeder og ved første øjekast, men kan skuffe ved nærmere besigtigelse. Jeg havde en længere diskussion med en hollænder som ville sælge en Fulvia, der så næsten perfekt ud på billederne, men som langsomt begyndte at ligne et dårligt køb da han gennemgik alle skavankerne, der burde laves. Det var flot service, tænk hvis alle sælgere af klassikere var så reelle.
SvarSletJeg har spurgt flere ejere/sælgere og de fortælle at mange dele til Fulviaerne er svære at finde selvom der blev produceret en del. Jeg kan forestille mig at Fiatten har flere fælles dele med storsælgende fiatmodeller og derfor er nemmere at holde, men karosseri og udstyrsdele er vel altid svære at skaffe, hvis de ikke som i tilfældet med Alfa Bertoner ofte kan fås i replikaer.
Jeg tror da også Fiatten er et godt køb, men Fulviaen taler mere til hjertet. Jeg tror man skal af med mellem 15 - 20.000€ for en perfekt eller restaureret Fulvia Coupe/sport for at blive en glad og ubekymret klassikerejer - jeg turde ikke købe en under 10K, men man kan jo være heldig.
Problemet med disse små coupeer er jo at de ofte på et tidspunkt i deres levetid har været i hænderne på ejere der bare ville have en sjov og hurtig lille bil at køre rundt i uden at passe den særligt godt.
Derfor tror jeg der er mere idé i at finde en mere luksusbetonet klassiker såsom Alfa 2600 Sprint, Lancia Flavia, Fiat 2300S Coupe eller Fiat Dino Coupe. Her får man godt nok en tungere og lidt langsommere bil, men også en lidt større garanti for at bilerne ikke har været boulevard racere.
Omkostningerne ved at holde dem i forhold til de små coupeer tror jeg er omtrendt lige stor uden at kende reservedelspriserne særligt godt, dog er en Alfa Giulia/spider nok stadig den der er nemmest at få reservedele til af italienerne.
Lars
Fiat: 3
SvarSletLancia: 0
Tak for de gode indspil!
Det er en Lancia !!!
SvarSletFiat: 3
Lancia: 1
:-)
Fulvia vs Flavia (vs Fiat)
SvarSletJeg ville gerne have en Flavia OG en Fulvia.
De supplerer hinanden perfekt.
Fulvia den lille hurtige (sådan da) gaderacer.
Til for sjov turen på de små landeveje. Evt. til trackday, rally, hillclimb. Det er umuligt at køre i den uden at smile. Med mindre man skal køre langt og rimeligt hurtigt (over 100 km/t)
Flavia er den stilfulde rejsevogn. Pakket smukt ind af Pininfarina. Den føler sig helt hjemme på lande og motorvej. Man kan køre langt uden at blive træt, eller få ondt i ørene. Kan også kastes rundt på de små krogede. Men ikke på Fulvia niveau.
Stumper til disse biler er sjældne i DK.
Men er relativt let tilgængelige i resten af EU. (Fiat 3 - Lancia 2)
Pris: En god Fulvia er dyrere end en god Flavia. Fra ny var det naturligvis omvendt.
En Fulvia kostede det samme som en E-type.
En Flavia det samme som en E-type OG en "Mini"
Set i det lys er de begge meget billige nu.
Fiat:3 - Lancia:3
Som det kan ses, har jeg lært lidt af "efterrationaliseringens mester" :-)
Præcis Henrik - det kan jo vendes og drejes på utallige måder. Og det er min erfaring, at resultatet af point sammentællingen varierer dag for dag..
SvarSletMEN - det jeg i hvert fald læser ovenfor er: Se dig godt for før du køber Fulvia. Det skal man i øvrigt også, når man køber Fiat fra midt 70'erne :-)
Men som nævnt 124 besigtiges i dag.. + der er en tredje bil i spil. Jeg kigger nemlig også stadig Beta...
Du er da i øvrigt godt på vej til sådan et Fulvia + Flavia sæt! Godt halvvejs vil jeg sige: Foretrækker klart Flavia frem for Fulvia.. især som S1 Pininfarina Coupé!!
Morten jeg holder med ovenstående... Fulvia til de penge er vist farligt område, mens Fiat til 50 kilo skulle være noget mere sikkert. Hvis du kommer til Atletion mandag kan du få et tur i vores...
SvarSletOg snitterne væk fra Beta´en på Sjælland, jeg så den først;)
SvarSletBeta'en på Sjælland har været til salg lidt tid nu, og Entusiast du har vel snakket med både Heine og Mogens om den?
SvarSletI øvrigt så jeg den aller først :-)
Men min bliver den næppe, så kan vel godt dele det her link med jer:
http://xoz.dk/ahl/auto/Lancia.htm
mht. Fulvia'en: I get it! Det kunne sgu da bare være fedt, hvis man kunne få en Fulvia i et prisleje, hvor selv jeg kan være med.. Den har i øvrigt også været til salg i mindst 2 måneder, og til den pris er det nok ikke det bedste tegn??
SvarSletEfterrationaliseringens mester (der jo p.t. er på Fiat-siden) smider lige en parameter ind i kampen: Forhjulstræk kontra baghjulstræk. Jeg indrømmer, at det er totalt ligegyldigt i 98% af køretiden, da man ikke kan mærke forskel.
SvarSletMen teoretisk set kan man køre en 124 Sport mere vildt end en Fulvia, Flavia eller Beta - ikke nødvendigvis hurtigere, men måske sjovere.
Om man gør det i en 35 år gammel bil er en helt anden sag - jeg håber ikke autoentusiasten gør det for tit i vores dele-124 Sport! Selv gør jeg det yderst sjældent en gang i mellem i min GT6, og det ér da en fed fornemmelse. Især når det er med vilje.
Men Henrik, ligesom du har jeg endnu ikke mistet troen på, at man kan finde en fornuftig Fulvia til mindre end 100.000. Jeg har skam surfet forelsket på de forskellige venstrestyrede Fulviaer i England - det kan sagtens lade sig gøre at finde dem til under 5.000£. Men jeg har ikke taget skridtet og kigget på nogle af bilerne i virkeligheden, men véd, at billeder er taknemmelige. Hvordan bilerne konkret set ud, det er et godt sprøgsmål. Men sikkert er det, at risikoen kører med som blind passager. Og risiko, dét vil jeg helst undgå i øjeblikket. Man kan vinde, men man kan også tabe - p.t. vil jeg spille sikkert.
Jeg må dog indrømme, at Lancia også i mit hjerte har en stor plads. Så stor, at jeg næsten pr. refleks har større tiltro til en Lanciakører end til en Fiatkører...og det skal man nok passe på med, hvis man står og skal sige farvel til mange tusinde kroner. Lancia vil jeg dog også komme omkring på et tidspunkt, det er helt sikkert.
Lohmann tak for dit link:-) Der kan man jo læse lidt om glæderne og ikke mindst sorgerne ved at have en sjælden Lancia.. Herunder udfordringerne med at skaffe dele hjem!
SvarSletFår lige pludselig lyst til at købe en morris minor igen.. Den fås alle delene til!! Og det endda i Faarup.. OG så alligevel ikke.. Det skal sgu være noget mere spændende denne gang (helst italiensk).
Ringede derfor alligevel til Beta sælgeren.. MEN den er solgt til en fra Slagelse og afhentes i morgen.
Ja Claus. Baghjulstræk ER the one...
SvarSletJeg har det i øvrigt meget på samme måde med Lanciakørere, det er lidt som med Maseratikørere (før biturbo). Det er for mig at se alt det bedste fra Italien - og i hvert fald hvad image angår - uden negative sideeffekter af betydning.
MEN jeg tror nu alligevel, at jeg vil tage din medejer på ordet og kigge forbi Atletion på mandag, hvis jeg kan overtale fruen til at barsle alene et timer.. :-)
Ja så var jeg alligevel for langsom. Jeg tror nu også, at med fornuftbriller på, så er den beta et farligt køb. Lohman.. jeg havde også fået link fra sælger, sikken en historie.. og mogens og Heine har været med på råd.
SvarSletEr der nogen derude, der også går i dele-klassiker tanker? Så kontakt mig venligst for en snak om mulighederne. Især hvis du bor I eller omkring Århus, og kunne være tændt på en halvpart i en 124 sport eller lignende..
SvarSletSå er 124 Sport på Sjælland besigtiget... Måske skulle jeg dukke op på Atlethion mandag medbringende billeder, så er der jo et sammenligningsgrundlag :o)
SvarSletNB fik lov at lade den strække ben noget over de 4.000 RPM Claus kunne nænne i sin lydoptaglse - og der lyder den altså også godt :o)