Om denne fantastiske vogn skriver Stelvio:
Da Janis Joplin i 1969 gik på scenen
på Woodstock og sang sin lille hymne til begærligheden, var det
disse biler hun sang om. Mercedes store coupéer og convertibles. I
dag, hvor markedet for toppen af luksusbiler er proppet med Audi,
BMW, Lexus, Volvo og mange andre, er det let at glemme, hvor
anderledes situationen så ud i 60'erne.
Mercedes havde stort set luksusmarkedet
for sig selv. Mange af vore dages high-class producenters historie,
er lidt mindre glamourøs på den tid, end de nok bryder sig om at
indrømme. Audi producerede små, pruttende to-taktere, BMW 3-hjulede
kabinescootere og Lexus (Toyota) meget simple husmandsbiler. Rolls
Royce forsøgte at bilde os ind, at de lavede verdens bedste biler.
Hvad de lavede var verdens mest fashionable biler. Eneste
nævneværdige konkurrent var Jaguar, der stadig langt op i 70'erne,
havde hele deres modelprogram udrustet med overvægtige motorer fra
krigens tid.
I dag har enhver bil, som har overlevet
40 år i nogenlunde ét stykke, ret til at smykke sig med titlen
'klassiker'. Nogen er dog mere værdige til den titel end andre og
der kan ikke herske megen diskussion om, at W111 modellerne fra
Mercedes er kvalificerede. Da disse biler var nye, var de ikke blot
de bedste biler der kunne købes for penge, hvis man ellers havde nok
af dem. De var også de bedste biler der kunne bygges dengang. De
havde stil og kvalitet og de var påhæftet et prisskilt, der
matchede.
Den elegante 280 SE coupe her har vi
fundet i Firenze. Den står flot i sin Golden Sand lakering med helt
intakt, smukt patineret kabine i det tykkeste læder. Udrustet med
automatgear til sin 6-cylindrede motor på 160 HK, er det stadig en
udsøgt fornøjelse, at glide ubesværet og komfortabelt gennem
dagens trafik og i ophøjet ro og værdighed opleve verden på den
anden side af køleren med stjernen. So Oh' Lord...
