Dagens bil ved Atletion

Lige et par fotos fra denne mandag aftens møde ved Atletion. I mine øjne var dagens bil helt klart en Alfa Romeo 2000 spider fra 1961 (sidste årgang). Bilen er efter sigende en af to i Danmark, og så ud til at være rigtig sund. Interessant var det også, at bilen er hentet til Danmark som ny af fodboldspilleren Harald Nielsen.

I følge ejeren manglede den fine Alfa Romeo en spartling og en gang rød lak!! Jeg synes nu faktisk også at bilen tog sig godt ud, som den stod der i aftensolen i sin nuværende og patinerede stand.

Miljøskadet

Jeg er vokset op på bagsædet af diverse Citroën'er.. Sådan noget har konsekvenser!! En af konsekvenserne er, at jeg også den dag i dag har en svaghed for rigtige Citroën'er. Med rigtige mener jeg dem med hydropneumatiske affjedring. Det være sig CX'ere, DS'ere eller sågar GS/GSA modellen. Faktisk var jeg for 2 uger siden ganske tæt på at få fingrene i en næsten nysynet GS Break for 7.500 kr. - et fund til prisen, men jeg var desværre for langsom. Den var solgt på bare én dag! Tidligere på året havde jeg i øvrigt en CX'er til låns i et par uger. Motorvejskomforten er bare uden sidestykke - også sammenlignet med moderne biler.

En Citroën model overgår dog dem alle, og det er SM. En på alle måder ekstravagant bil, og den i mine øjne ultimative Citroën. SM'eren er vanen tro (sådan er det med Citroën) et overflødighedshorn af tekniske interessante og innovative løsninger, såsom hele 6 forlygter, hvoraf de inderste er drejelige, mulighed for kulfiberforstærkede letvægtshjul og selvfølgelig den hydropneumatiske affjedring. Bilens futuristiske features og design satte stort alle tidens andre biler grundigt i skyggen. SM betegnelsen er en forkortelse af Serie Maserati, og henviser til bilens motor - Maseratis lille 90 graders V6'er helt i aluminium (kendt fra Maserati Merak), der kun vejer 140 kg. Den fandtes i både i 2,7 og senere 3,0 liters varianter med henholdsvis 170 og 180 hk - sidstnævnte primært med automatgear til det amerikanske marked. Der er næsten tale om en centermotor-bil, idet placeringen bag gearkasse og differentiale faktisk giver en motorplacering et stykke bag forakslen.

På trods af bilens størrelse og vægt kan den, grundet et fantastisk godt vejgreb, køres som en sportsvogn. SM'eren ligner jo ikke nogen sportsvogn i traditionel forstand, men faktisk er den store Citroën også rallyvinder. Den lagde således ud med at besætte første- tredje- og fjerdepladsen i debutløbet i Marokko. SM'erens virkelige force er dog stadig de lange motorvejsstræk. Bilen er jo født til at tilbagelægge lange stræk med høj marchhastighed uden at gå på kompromis med den kendte og sublime affjedringskomfort.

Citroën SM, der er designet af Henri de Segur Lauve, er produceret i små 13.000 eksemplarer mellem 1970 og 1975, hvoraf en stor del stadig eksisterer i dag. Det strømlignede design - der efter min mening er særdeles vellykket - giver i øvrigt en luftmodstandskoefficient på kun 0,27. Stadig bedre end de fleste moderne biler.

Citroën SM har længe haft en fast plads i min drømmegarage. Min SM skal være lysgrønmetal, med manuelt gear samt selvfølgelig med de kulfiberforstærkede fælge, som det er vist her:

Antons første bil..

Efter snart en måneds 'tørke' har Anton endelig fået sin første bil - og det endda en 'racy' en af slagsen. Som far har jeg jo et anvar i at præge ham i en positiv retning, og sønnike lægger hårdt ud med noget, der kunne ligne en BRM V16:

Lidt fakta om Antons første bil: 1953 B(ritish)R(acing)M(otors) MkII med en 1,5 liters motor med kompressor og hele 16 cylindre! Motoren havde en max. ydelse på op til 600 hk ved 12.000 omdrejninger i minuttet. I løbstrim var ydelsen dog 430-450 hk. En OK start på den lille mands automotive tilværelse!

Her en mere detaljeret tegning af vidunderet:

Fuldstændig klassisk cigarform! Men det virkelige højdepunkt er nu lyden, der er intet mindre end fantastisk:

Fra youngtimer til veteran?

Jeg er jo i bund og grund både glad for og tilfreds med min E30 325i touring. Den har indtil nu være stabil, starter altid og lyder utrolig godt. Men på en eller anden måde er det bare en gammel bil - uden helt at være det alligevel. Den 'tænder' mig med andre ord ikke rigtig! Det hænger måske også sammen med, at det er min tredje.. Spørgsmålet er derfor om man skulle prøve noget ældre som brugsbil. Altså et skridt fra youngtimer til en egentlig veteran. Kravene til bil er jo stadig at den skal være rimelig driftssikker. Jeg bruger indimellem bil jobmæssigt - ofte på længere ture - i alt godt 10.000 km i løbet af et års tid. Herudover er der selvfølgelig en del privat kørsel, så totalt nærmer vi os jo hurtigt 20.000 km årligt.

Spørgsmålet er om en rigtig klassiker kan gøre det næsten ligeså godt i det daglige - og ikke mindst sjovere? Jeg har ofte tænkt på gamle Opel'er - eksempelvis Commodore som en mulighed (kan ikke helt forklare hvorfor!!??), og der står jo også stadig en fin rød Triumph 2000 til salg hinsidan. Men en Amazon var måske også en mulighed? De er jo ikke ualmindelige i gadebilledet, så sent som i dag stod der faktisk en 'herregårdsversion' her på villavejen i en fin limegrøn kulør og på sorte plader:

Den gamle Volvo har jo mange fordele, bl.a. at den er til at skrue i og at dele er nemme at skaffe. Den er desuden rummelig og kan i brugsstand findes til priser, der ikke ligger langt fra E30'erens værdi. Et for mig at se nogenlunde risikofrit skifte. Spørgsmålet er jo så bare, om sådan en Amazon er til at leve med i det daglige og jobmæssigt - f.eks. Århus - Hjørring og retur?

Mere GT40..

Fed lyd (selvom det er en replica):

Dagens post..

Så skulle der være mulighed for et par mere dybdeborende indlæg her på bloggen om eksempelvis Bizzarrini 5300 GT og Alfa Romeo Junior Zagato (Sidst nævnte er lige nu i spil som mulig deleklassiker):

En lille afstikker blev det også til:

American iron i smoking

Jeg er regner normalt ikke mig selv som en stor amerikanerbils fan. Der er selvfølgelig enkelte undtagelser: Shelby GT350, Scarab Roadster samt AC Cobra og Ford GT 40 (for dem der nu engang insisterer på at regne de to sidstnævnte som amerikanere). En Dodge Challenger eller en tidlig Ford Torino kunne da også godt gå an... Der skal imidlertid ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg synes om lyden af en potent V8'er - det være sig Chrysler, Chevrolet eller Ford - især når de kommer i tunede versioner. Så når american iron kombineres med en lækker europæisk GT karosse er jeg bare solgt! Nedenfor er et udvalg af europæiske GT-biler (UK, Italien og Schweiz) med en US V8'er under hjelmen.. Biler som på mange måder er mere interessante end eksempelvis en Ferrari 365 GTC. Fx denne 1970 AC 428 Coupé (Ford power under hjelmen og design af Frua): 

Eller denne 1968 Jensen Interceptor (Chrysler power og Touring design):

Og her til sidst mine to favoritter - denne 1971 Iso Grifo serie 2 (Chevrolet power og design af Giugiaro):

Og denne Monteverdi 375 L High Speed (Chrysler Power og Frua design):

Lyden af Ford GT40

Klippet varer kun 18 sekunder, og kan derfor uden videre ses igen og igen og igen.. For sådan skal en racer lyde:

Den ultimative japaner..

Indimellem hører man folk sige, at der ikke findes spændende japanske biler. For mig at seen lidt snobbet holdning. Selv har jeg dog også til gode at eje min første japaner... Lidt snob er man vel altid!

Jeg har tidligere i denne blog afsløret min kærlighed til Datsun 240Z og ikke mindst de små Honda S600 og S800. Men andre japanere fortjener at blive nævnt her - eksempelvis Datsun Fairlady, Datsun 100A (en forvokset mini) og Mazda RX-7'eren i den første generation (typebetegnelse SA/FB). En japaner slår dog i mine øjne dem alle: Toyota 2000GT. En smuk lille GT-vogn med udstyr, lyd og præstationer, der matcher udseendet. 2000GT'eren kan for så vidt godt sammenlignes med Datsun 240Z, men kom tidligere og er langt mere eksklusiv.  Toyota'en blev produceret i kun 337 eksemplarer (1966-70), mens Datsun 240 Z blev produceret i over 15.000 eksemplarer (1969-73). 2000GT er ligesom BMW 507, og i øvrigt også Datsun 240Z, designet af Albrecht Goertz. Projektet blev først tilbudt Nissan, men da Datsun ejeren sagde nej, blev 2000GT tilbudt Toyota. Og heldigvis for det! Det er nemlig ikke kun 2000GT's design, der er lækkert - også teknikken er kræs: Sekscylindret twin-cam rækkemotor på 1.998 ccm med 150 hk, produceret af Yamaha. Skivebremser hele vejen rundt, 5 trins gearkasse, en lækker direkte styring samt uafhængig affjedring og skruefjedre i alle 4 hjørner.

For mig er 2000GT'en langt mere interessant end diverse Jaguar E-typer, MGC GT, og hvad man ellers kunne finde på at sammenligne med. Den er også lang sjældnere - og handles således til langt højere priser. Men i min bog er det fuldt fortjent. For bilen kan uden videre kategoriseres sammen med fx en klassisk Maserati eller Aston Martin.

Super lækker er den i hvert fald:

Og så lyder den bare rigtig godt - lidt som en klassisk BMW rækkesekser - bare mere sofistikeret:

Mulige delebiler..

Jeg er mere og mere fristet af mulighederne i at dele en klassiker. En lille gruppe af entusiaster, der går sammen om at købe først en klassiker. På sigt måske en til.. og så en til.. hvem ved hvor det kan føre hen?

Mulighederne er mange - tænkt eksempel: 4 entusiaster går sammen og køber en 1965 Lancia Fulvia Sport 1,3 S:

Er man 4 om det, når man langt med et indskud på 30-35.000. Et andet alternativ kunne være Simca 1200 S Bertone, der før har været oppe at vende som en mulig dele-klassiker:

Som det tredje alternativ i samme prisleje vil jeg nævne en Lancia Flavia 1800 Coupé (en af mine absolutte favoritter):

Alle tre biler jeg drømmer om at eje.. Der er selvfølgelig mange flere biler på den liste! Men det rigtigt interessante her er, at som deler er det pludselig meget reelle muligheder - Jeg erklærer mig hermed som delebilsmoden.

Grøn... Den nye orange??

Var til Classic Car Event ved Atletion her i eftermiddag. Et vellykket arrangement, med mange fine biler og selvfølgelig også mulighed for en masse god bilsnak.

Udstillet var en mangfoldighed af mere eller mindre sportsprægede vogne - lige fra amerikanere (som jeg dog ikke spildte meget tid på..) - til Stag, GT6 og 911 turbo, men også mere eksotiske modeller som Fiat Dino 2,0 Coupé og Maserati Ghibli fra 1969. Der var selvfølgelig også adskillige MG B'ere, en bil jeg ofte selv har tænkt på som en mulig begynder klassiker (Det gør jeg i øvrigt stadig i ny og næ). Men en dag som i dag, hvor der er så meget andet spændende at se på, gik jeg jo - som så mange andre - lige forbi de ellers fine B'ere. Too ordinary? Ja muligvis... For B'eren taler jo ellers anvendeligheden (især i GT formen som er den jeg foretrækker) og reservedele, der altid er til at skaffe. Spørgsmålet er bare om det er nok?

Dagens, for mig i hvert fald, store åbenbaring var den Marcello Gandini designede Alfa Romeo Montreal. En bilmodel som indtil nu ikke har fået mig helt op at ringe. Det gjorde den imidlertid i dag, hvor der var hele to Montreal'er udstillet. Især den ene, der var malet i en lækker 70'er grøn farve, var særdeles overbevisende, og klart den bil jeg havde taget med hjem, hvis jeg havde kunnet vælge frit. Farven er perfekt til bilen - ja man kan måske ligefrem spørge: Er grøn mon den nye orange?

Specifikationerne er der dog mindre tvivl om: 2.593 ccm V8 motor (oprindelig fra Tipo 33) giver sammen med spica benzinindsprøjtning 200 hk. Efter sigende lige tilpas til det giulia chassis, som Montreal'en står på. Og godt lød den også!

Are you green??? I'm green:

en to tre..

Alfa Romeo TZ 1:

Alfa Romeo TZ 2:

Alfa Romeo TZ 3: 

Både 1'eren og især 2'eren holder efter min mening bare helt hjem. Men holder 3'eren? Efter min mening ikke helt - det samme gælder i øvrigt andre retrobiler som: Mini, Fiat 500 og New Beetle.

Noget til garagen V.. Alfa Sprint

Jeg kigger videre efter en klassiker til min nybyggede garage.. Er stadig i det italienske hjørne, men denne gang ovre youngtimer-afdelingen. Afgjort en af mine favorit Alfa'er: Den fine sud-baserede Sprint. Lækkert design (Italdesign), sprød motorlyd og et fint grønt tæppe på gulvet!!! Realistisk set kunne den blive den ene del af et fint sæt - Alfa Sprint i garagen + en dele 124 Sport.. To italienske coupé'er - 70'er + 80'er; baghjulstræk + forhjulstræk. Det må da være lykken!!! Er der stadig ingen derude, som vil dele sådan en 124'er??? Overvejer nu seriøst at sælge min e30 touring og købe en billig Corolla, så jeg kan komme noget i stil med ovenstående lidt nærmere.. 

Tipo 33 Stradale

Stadig i Italiener mode... Og faldt lige over nogle fantastisk flotte billeder fra tyske Motor Klassik.

Alfa Romeo tipo 33/2 Stradale. Bilen er produceret 18 eksemplarer i perioden 1967-69. Lidt data:

• 1.995 ccm V8 med to tændrør pr. cylinder
• 6 trins manuel Colotti gearkasse
• 230 hk ved 8.800 omdrejninger i minuttet
• 200 Nm ved 7.000 omdrejninger i minuttet
• Vægt tør 700 kg - køreklar vægt 860 kg !!

Sådan! -  Dermed placerer en 33 Stradale sig højere end hvilken som helst Ferrari på min drømmebilsliste. Synes bestemt billederne taler for sig selv:

Glimrende alternativ til en ny Passat..

Køb den før din nabo:

1966 Maserati Quattroporte til salg i UK. Bilen er venstrestyret og er udstyret med en 4.2 liters Maserati V8 motor, der trækker gennem en 5 trins ZF gearkasse. Bilen er gennemrenoveret i 2008 til 2009 og har netop fået justeret den fine V8'er. Det er en af 230 venstrestyrede serie IIA (med 4 forlygter) og 5 trins manuelt gear.

Og prisen? 39.995 £ eller under 400.000 kr + hvad? Max 50.000 kr i afgift. Ikke urimeligt for hvad der bare må være den fedeste 4-dørs vogn ever!!
Et par billeder af den fine vogn:

Hvem siger at en familieslæde behøver at være kedelig?? Tjek lige det interiør igen..

Prisen er vel nogenlunde som en ny Passat, hvis den skal have læder etc. Men modsat Passat'en, der taber små 100.000 kr. i værdi allerede i løbet af det første år, holder Maserati'en formentlig værdien. Så er der jo også til vedligehold...

Se i øvrigt annoncen her.

Hverdagsklassiker - men hvilken??

Rammerne for bilparken her i huset er:

• de økonomiske midler er begrænsede
• jeg kører 20-25.000 km årligt, heraf 10-15.000 km i job
• jeg har familie = kone, barn og to hunde
• jeg er glødende bilentusiast
• jeg prioriterer kræftoverskud og køreglæde

Det med de begrænsede midler (sammen med manglende succes i lotto) gør, at jeg ofte går og spekulerer over dilemmaet: Findes der mon én bil, der kan opfylde alle mine behov? 

Jeg har været forholdsvis vidt omkring, hvad angår biler, og som et par af højdepunkterne kan nævnes:

BMW e30 (jeg er på min tredje i øjeblikket), Alfa 164, Renault 4 og Morris Minor. For ingen af disse bilers vedkommende har jeg dog tænkt: Det her er en keeper - den opfylder mine alle mine behov, og den skal jeg have i mange år (i hvert fald kun kortvarigt).

Hvorfor ikke bare købe en Amazon, e28 eller en w123'er og bruge den til det hele. Så kunne jeg måske tage mig tid til at lære den ordentligt at kende og evt. opdatere/modificere den? Men nej - der skal bare være lidt mere spræl i!

En Alfa Romeo 75 måske? Tjah - er den pålidelig nok? Og ligefrem køn er den jo heller ikke..

Det er jo ikke så tit jeg har familien med - kunne jeg måske leve med en 124 Sport som eneste bil? Men ville det være en synd at udsætte den for daglig brug i al slags vejr?

Ingen biler synes derfor helt at kunne matche mine behov.. 

Som alternativ løsning overvejer jeg derfor for tiden: Stort set alt kastes i en lækker klassiker til sjov og suppleres med en billig youngtimer til det daglige slæb - hvad man vel kunne kalde en keeper og en sleeper. Problemet i den løsning er jo selvsagt, at hverdagene er flest... Og hvad er pointen egentlig i at slæbe sig gennem vinteren i et gammelt lig? Det skal jo være sjovt at køre bil, og allerhelst hver dag.

Er det kun mig, der ikke kan se skoven for bare træer???

Noget til garagen IV.. en Fiat eller Fulvia?

Jeg leder stadig efter en klassiker til garagen. Meget gerne i kompagniskab med en anden entusiast.. Dele-klassiker konceptet tiltaler mig mere og mere.. Så sig endelig til, hvis nogen derude tænker det samme!

En rød Fiat 124 Sport har fyldt (og fylder stadig) en del i mine tanker, og forhåbentlig kan Michael H besigtige den på mine vegne i dag eller i morgen. Jeg har selvfølgelig også spekuleret i alternativer - især Fulvia'en nedenfor. Prisen vil nok være ca. den samme på DK plader, og i min bog står de ret lige, når for og imod vægtes.. Dog foreløbig med et lille forspring til 124'eren - parametre som driftsomkostninger og reservedelsforsyningen vejer tungt! Men Lancia'en er da klart mere eksklusiv! Indspil og gode forslag modtages gerne..