søndag den 2. maj 2010

Frijsenborg Bakkeløb

Var i går til 'Hill climb' ved Pøt Mølle - Mit første i øvrigt - Et særdeles fint arrangement med rig lejlighed til at høre snerrende motorer, når A112 og Fiat Abarth'erne lettede fra startområdet. De små italienere var der i hobetal. Repræsenteret var også forkellige Opel modeller, heriblandt en sjælden Manta 400, en enkelt Lotus Elan og sågar en Mercedes 450 SEL 6.9 - kørt af en ældre herre. Måske ikke den mest oplagte bil på de snoede veje.. BMW var repræsenteret ved en 2002tii, mens Alfa Romeo var meget savnet (i hvert fald af undertegnede).

Vinder blev Søren Bøgeskov i en Volvo 240 Turbo fra 1983, på trods af en koldbøtte i sidste gennemkørsel, efterfulgt af Vincenzo Santangelo i en meget hidsig Fiat x1/9 Dallara Abarth fra 1973. Den lille Dallara Fiat lød ekstremt sprød og hidsig (Har i øvrigt noteret mig, at en Vincenzo kommenterer hyppigt på Hr. Ebberfelds blog - muligvis føreren af den hidsige Dallara Fiat?).

Se resultaterne fra Frijsenborg Bakkeløb 2010 her.

Og et par billeder fra gårsdagens løb her:
Indrømmet - italienerne er i overtal i min lille reportage her. Men de var altså flest i går ved Pøt Mølle, hvilket jo passede mig fint...

På vej hjemad i e30'eren drøftede Michael H og jeg, hvilken bil blandt de deltagende vi hver især ville have med os hjem, hvis vi nu havde kunnet vælge en... Og her var vi faktisk rørende enige - det skulle være denne:

15 kommentarer:

  1. http://picasaweb.google.dk/fiatfans/20100502#5466584070526837154

    The stig

    SvarSlet
  2. Hej Morten jeg var også derude og se løbet. Sad lige ved chikanen og så da Volvoen blæste lige igennem uden at dreje eller bremse, det gjorde kontrollanterne ret ophidsede. Han gav den nu også alt hvad den kunne trække så ikke overraskende at han vandt. Da jeg trillede hjem ned ad bakken efter løbet stod Volvoen parkeret inde i træerne og så lidt skamferet ud. Ja synd der ikke var Alfaer til start, men Fiatten med starwars vingerne var nu ret cool. Er det mon den Vincenzo der kører den?

    Hilsen Lars

    SvarSlet
  3. Hej Lars

    Ja se det var jo det jeg tænkte - så mange Vincenzo er der vel heller ikke??

    Vi var oppe ved mål til sidst og kørte ruten igennem bagefter, og så også volvoen, der havde været rundt på taget.. heldigt sluppet!

    SvarSlet
  4. Da må jeg skuffe jer drenge :-)
    Vincenzo er bare mit pseudonym fra Cuore Sportivo. Som jeg, som så mange andre, har slæbt med herover.

    Mvh
    Henrik

    SvarSlet
  5. Hvad s.... Henrik!!! Nå men så holdt den teori ikke!

    Derfor kan du jo være god nok alligevel :-)

    SvarSlet
  6. Jeg faldt også på halen, da jeg hørte fra en Henrik på mail'en - men den skulle være god nok, han kører Flavia.

    Morten, kan du i øvrigt ikke lige sende mig en email, så jeg kan give dig et godt tip?

    SvarSlet
  7. Mama Mia, incredibilmente !!
    I må følge lidt bedre med på Arnes Lancia blog.
    Hvid Lancia Flavia Coupe = Henrik = Vincenzo
    Bare så ingen længere er i tvivl: The name is
    Devantier, Henrik Devantier.

    SvarSlet
  8. uhhh- Henrik. Så det er dig. Jamen det er jo bare en super fed bil du har dig der.. Nok min favorit Lancia:-) Er den kommet på plader?

    SvarSlet
  9. Ja der er plader på :-)
    Afgiften var "just over top estimate" og set
    i forhold til den såkaldte nypris, helt ved siden af. Den såkaldte nypris var så til gengæld også skudt fuldstændig forbi.
    Der er vist ny regler. Eller en ny fortolkning
    af gamle regler. Jeg fik ikke en opstilling, kun facit. Men alt i alt holdt jeg mig pænt under de 100.000 som jeg havde lovet "chefen" var max.

    SvarSlet
  10. Sådan.. Det lyder som en meget rimelig pris for så lækker en vogn!

    Har ofte selv tænkt flavia - både berlina og coupé (dog især S1 :-)), og til drømmegaragen: Sport Zagato

    SvarSlet
  11. Jeg holder fast i Vincenzo, fordi det virker mest rigtigt i denne sammenhæng. Men når vi engang mødes i virkeligheden, så kalder jeg dig gerne Henrik, så din familie ikke tror vi begge er tossede.

    Men den der afgiftskommentar undrer mig: Er din Flavia ikke over 35 år gammel? Så kan der vel ikke være nogen tvivl om afgiften, der jo netop udregnes på baggrund af den daværende listepris?

    SvarSlet
  12. Tja, sådan VAR det i hvetfald til og med 2009.
    Jeg havde hørt rygter, og på et tidspunkt også læst om det (Veteranposten?)
    Altså uden at vide det tror jeg. At man med udgangspunkt i nyprisen, regner sig frem til en afgift. Dertil lægger man et beløb, ud fra nogen teoretiske beregninger om bilen benzin økonomi. Så kommer det: Minimums afgift er 20000.
    Flavia'en er nup på skats hjemmeside.

    SvarSlet
  13. Det er fuldstændig rigtigt Vincenzo..

    De regner stadig ud fra en nypris. MEN dertil lægger man en ekstra afgift i forhold til et estimeret brændstofforbrug. Brændstofforbruget estimeres, så vidt jeg kan se, ud fra bilens vægt og motorstørrelse i en eller anden sindrig formel. Afgiften forhøjes så 1000 kr. for hver km det beregnede forbrug ligger under 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for dieselbiler.

    SvarSlet
  14. Er det din bil der optræder på Skats eksempelsamling?

    http://modep.toldskat.dk/cgi-bin/gweb?f0=1&command:Transmit&sid=1089766.SQLKMSUN.12

    Fatter ikke at de mener nyprisen var 13200 kr. eller har jeg misforstået noget? men afgiften på 21.000 er vel ikke så galt selvom vi alle håber på noget der ligner 10.000 på hvilken som helst klassiker.

    Lars

    SvarSlet
  15. Jeg havde regnet med 15-20000. Så det er ok.
    Men set i forhold til "nyprisen" ser det forkert ud. Prøv at se på kaptajnens Staag.
    Det var i 2009. Der må være sket noget.
    De 13200 er grebet ud af luften. Jeg tror aldrig den har været officielt prissat i DK.

    SvarSlet