Efter snart en måneds 'tørke' har Anton endelig fået sin første bil - og det endda en 'racy' en af slagsen. Som far har jeg jo et anvar i at præge ham i en positiv retning, og sønnike lægger hårdt ud med noget, der kunne ligne en BRM V16:
Lidt fakta om Antons første bil: 1953 B(ritish)R(acing)M(otors) MkII med en 1,5 liters motor med kompressor og hele 16 cylindre! Motoren havde en max. ydelse på op til 600 hk ved 12.000 omdrejninger i minuttet. I løbstrim var ydelsen dog 430-450 hk. En OK start på den lille mands automotive tilværelse!
Her en mere detaljeret tegning af vidunderet:
Fuldstændig klassisk cigarform! Men det virkelige højdepunkt er nu lyden, der er intet mindre end fantastisk:
Morten, jeg var så heldig at høre denne fantastiske bil på Goodwood for mange år siden: Jeg har aldrig hverken før eller siden hørt noget, der kommer bare på tæt på den aldeles overjordiske lyd fra en BRM V16 - det er mekanisk tordenvejr, som man aldrig, aldrig glemmer.
SvarSletGoodwood er trods alt en ret stor bane, men alligevel kunne man fuldstændigt tydeligt høre V16'erens rasen komme rullende tværs over markerne - helt utroligt.
Men den er ikke bare høj, den er også så ufatteligt flerstrenget, at jeg ikke kan forestille mig, at man nogensinde bliver træt af den.
Lyden på dit klip stammer fra Nick Mason og Mark Hales-bogen "into the red", der i omslaget har en CD med lydene fra de forskellige biler. Og Nick Mason ved noget om lyd.