Søndag eftermiddag havde Arne Vollertsen inviteret til indvielse af den nye garage i Brabrand. Super fin garage må jeg sige - fuldt isoleret og med SolarVenti luftsolfanger på taget. Faktisk overvejer jeg lige nu selv at montere en SolarVenti i garagen herhjemme. Et genialt system med driftsudgifter på 0 kr., der formentlig vil kunne holde min garage frostfri, men endnu vigtigere sørge for en tilpas lav luftfugtighed gennem et forbedret luftskifte.
Lars Ditmer og jeg havde parkeret SAAB'erne ude på vejen, så der var plads til italienere i indkørslen. La Trompeta (Arnes Fulvia Coupé) blev i garagen, så i centrum var Heines Beta, der kom forbi på vej mod Galten, hvor den skal have lavet rust. Sidst jeg så den karrygule Beta var motoren ude, og den var i lettere adskilt tilstand. I dag var den samlet og kørende - og den gik tilsyneladende rigtig fint.
Bag Beta'en stod Børsmæglerens nyindkøbte Alfa Romeo GTV6 og Torbens Lancia Delta Integrale Evo 2. Hmmm - det kunne da være et fint par til garagen:
Arne diskede op med kaffe og wienerbrød i carporten, og i kombination med benzindampene fra Beta'en var de perfekte rammer jo lagt for en god bilsnak og en hyggelig eftermiddag.
Det var hyggeligt at møde dig Morten.
SvarSletLad mig endnu engang rose din SAAB.
Utrolig meget bil, for utroligt få penge.
Jeg tøver ikke med at kåre den til:
"Anyone's best buy in a long time"
I lige måde Henrik - det er jo altid hyggeligt at snakke bil med ligesindede:-)
SvarSletÆrgerligt at Flavia'en ikke var med - men den ser jeg nok en anden gang! Har jo i øvrigt luret lidt på classic car park til CRAA..
Og tak for de rosende ord om min SÅB! Jeg er også glad for den - og faktisk synes jeg at den kunne være ekstra fin i kombination med en klassisk italiener, som tiden jo går med at kigge efter nu. Kølig svensker og latino.. Så er man da dækket ind!
I øvrigt har Lancia og SAAB jo fælles historie!
Den fælles historie vil de ellers helst glemme begge to, lader det til: Det er næsten kun kendere, der er klar over forbindelsen.
SvarSletDet Skandinaviske salgs-samarbejde, SAAB/Lancia 600 var ingen succes. Men den fælles udviklede
SvarSletundervogn til Thema og 9000, VAR en succes.
(blev også brugt i Alfa 164 og FIAT Croma)
Ellers har de jo det til fælles. At de, på hver sin måde, er/var anderledes end andre biler.
Ja - Thema, 9000, 164 og Croma samarbejdet var en succes!!
SvarSletEn 164'er fremhæves ofte for dens kvalitetsniveau (der var udsædvanlig god i forhold til foregående Alfa'er) grundet SAAB samarbejdet..
Og 9000'eren fremhæves for de fine køreegenskaber - en følge af samarbejdet med italienerne!
WIN-WIN!!
Ja derfor var der også en del Lancisti, der håbede at FIAT ville købe SAAB. For derefter at
SvarSletlade SAAB og Lancia arbejde sammen. SAAB versioner af Ypsilon og Delta 3. Lancia version af 9-5. På den måde kunne man pludselig få SAAB
biler i de mindre klasser, og en stor Lancia.
Derefter fælles udvikling fremadrettet.
Sådan gik det ikke. Jeg håber det bedste for SAAB. Hvad der kommer ud af Lancia / Chrysler
konstruktionen. Vil først vise sig, om et par år.