Drømmebiler kommer og går, men en består - i hvert fald for mig - og det er: Maserati Mexico. Hvis jeg havde en lille halv million kroner, der stod klassisk bil på, ville valget uden tvivl falde på den undervurderede Mexico:
Maserati Mexico blev designet hos Vignale (af Michelotti). Maserati'en fra start drevet af en 4,7-liters quad-cam V8-motor med 4 weber karburatorer og en ydelse på 290 hk ved 5.000 omdrejninger i minuttet, der gav bilen en topfart på mellem 240 og 250 km i timen. Faktisk blev Maserati Mexico fra 1969 også tilbudt med en mindre 4,2-liters V8 motor... Men det er egentlig uvæsentligt i denne sammenhæng, for det er en 4,7 liters jeg skal have! Og i modsætning til lillebroderen er den udstyret med super lækre Borrani hjul:
Maserati Mexico blev i samtiden beskrevet som en elegant og prestigefyldt luksuscoupé, der var både hurtig, rummelig og særdeles velkørende. Men blev også fremhævet for det velfungerende klimaanlæg, der blev hentet i Maserati Quattroporte. Det luksuriøse interiør var beklædt med masser af læder og træ, og kunne tranportere 4 voksne på første klasse. Standard var også bl.a. el-ruder og ventilerede skivebremser på alle fire hjul. En vaskeægte luksus GT, der gør sig ligeså godt på motorvej som på shoppingtur i byen.
4,7-liters udgaven blev kun produceret i 175 eksemplarer , og jeg mener faktisk, at det er svært at finde alternativer i samme prisklasse, der kan måle sig med en Mexico på parametre som ekslusivitet, elegance og ren og skær klasse. Det her er bare god stil:
Ja det er også en af mine favoritter. Dog må jeg sige at jeg har det endnu bedre med Sebring modellen simpelthen fordi den virker mere ren og harmonisk i linierne - mindre og mere sporty. Den er ikke så luksuøs og motorstærk som Mexico men mindre kan vil gøre det. til gengæld kan jeg læse på Enricos Maserati page at den havde meget store problemer med teknikken.
SvarSletEngang besøgte jeg det sagnomspundne Rosso Bianco museum i Tyskland og der stod en perlerække af disse forskellige Maseratier i en af hallerne. De er nu alle solgt til det nye Hollandske Bilmuseum, Louwman Collection der netop er åbnet i Den Haag. Måske vi skulle tage en tur derned og kigge en dag.
Lars
Jeg er med på en tur til Haag...
SvarSletSebring er mere elegant ja - især i serie 1. Men den er også dobbelt så dyr - mindst!
I mine øjne er Mexico et scoop!!!