fredag den 18. marts 2011

Nyt om bilparken...

Min Opel Manta er blevet solgt i dag! Bilen er solgt til Wilhelm, der havde en Manta i samme farve som sin første bil i 1980, og afhentes i løbet af næste uge..

Men det er ikke det eneste, der er sket på bilfronten i dag. På Shell-tanken mødte jeg en gut i en Citroën XM. Han så min Saab lidt an, og sagde så, at sådan en havde han egentlig altid gerne ville have. Hertil svarede jeg promte, at bilen rent faktisk kunne købes ! Og så blev samtalen pludselig rigtigt spændende. For det viste sig, at han havde en XM mere. Helt præcist en grønmetal V6'er med 170 hk fra 1992 med sort læder og alt i udstyr... Vi drøftede kort muligheden for at bytte, udvekslede så telefonnumre og aftalte at mødes med bilerne i løbet af næste uge... Det glæder jeg mig til. Jeg har tidligere haft en XM (122 injection), har tænkt på den lige siden og kunne faktisk godt tænke mig sådan en igen...
XM serie 1 - Den ultimative luksus-flyder anno 1990.

1 kommentar:

  1. Hold da op, det var lidt af et sammentræf.
    Men sådan er det jo med specielle biler, så kommer man til og snakke med folk.
    Held og lykke med byttehandlen.

    SvarSlet