mandag den 7. marts 2011

Mercedes drømme...

Jeg overvejer for tiden om min næste bil skal være en Mercedes W123. Måske et lidt 'mainstream' valg af youngtimer - omvendt tror jeg at tiden er rigtig nu, hvis jeg skal nå at finde et af de gode eksemplarer til få penge... Prisen er lavest på sedan'erne, og til alt held er det min foretrukne W123 karosseri-variant:
Beirut-taxa: Mercedes 230 E aut.

Mercedes interessen er affødt af, at jeg forleden var ved at sortere lidt i gamle bilblade. Jeg blev helt og aldeles opslugt af nogle artikler og tests af min absolutte favorit Mercedes, nemlig 300 SL af første generation - og det i alle afskygninger:
Den klassiske 'mågevinge'

I en lækker farvekombination... Perfekt til touring i Alperne!

Den lækre roadster gør sig godt, både med og uden hardtop

Men på toppen er for mig 300 SLR. Allerhelst som Uhlenhauts Coupé nedenfor. Det er i mine øjne en af de aller smukkeste biler nogensinde (hvis ikke den smukkeste):
300 SLR Uhlenhaut Coupé

Med en 8-cylindret rækkemotor hentet direkte fra Mercedes' Grandprix racer W196. Det er ren og skær vildskab - og så lyder den fantastisk:
Læs også MotorRetro's fine artikel om den fantastiske 300 SLR Uhlenhaut.

5 kommentarer:

  1. http://www.dba.dk/mercedes-230-23-aut-aut/id-71859007/

    SvarSlet
  2. Min skal være en mørkegrøn sedan med matchende navkapsler, interiør og ruder - og det SKAL være en sekser.

    Fantastiske billeder af bilen til salg, Michael...den er man vist nødt til at se!

    Men tror nu alligevel jeg vil prøve en 2.3-16 først.

    SvarSlet
  3. Sedan med navkapsler: yes!

    Michael: den ser godt ud den 230. Jeg vil dog helst have en med indsprøjtning.. Eller som Claus en 6-benet.. Ellers bliver den nok for bovlam, for den SKAL have tomatgear...

    SvarSlet
  4. http://www.dba.dk/mercedes-230-e-23-aut-aut/id-71875328/

    SvarSlet
  5. den ser da lovende ud Mike - mangler bare kapslerne!

    SvarSlet