søndag den 20. marts 2011

Forår ved Autogalleriet

I dag var der generalforsamling med efterfølgende træf i og omkring Autogalleriet i Århus. Min Manta, der afhentes af den nye ejer i morgen, var derfor 'head to head' med Claus Ebberfelds Mazda 626. Mantaen vandt efter min mening en overbevisende sejr:
Slående hvor ens proportionerne på de to coupéer er. Mantaens design virker dog generelt lettere - og i detaljen glimrer den med mere elegante løsninger på en række områder. Prøv fx at sammenligne de to bilers frontkofangere...

Der var selvfølgelig en masse andre spændende biler at se på:
Dennis viste den super fine Lotus Europa S2 frem. Den stod på spritnye minilites monteret med Toyo R888 gadeslicks. Det så HELT rigtigt ud til den ultra lave bil ! Vi hørte også den hårdt pumpede Renault motor i gang - super sprød lyd ! Den lød af væsentligt mere end de omkring 1.700 ccm den kan mønstre.

Indendørs stod en nyrestaureret BMW 2000 CS parkeret. Den lignede en HELT ny bil. Og det er bare detaljernes bil, sådan en BMW. Se fx det super fede instrumentbord ovenfor. Mere om denne bil ved en senere lejlighed - jeg tog nemlig en masse billeder af alle de lækre detaljer :-)

Næsten ved siden af stod en Lamborghini Islero fra 1968. Sort i sort og lækker på en lidt afdæmpet måde - for en Lamborghini i hvert fald. Jeg fik en god snak med ejeren, der ikke umiddelbart virkede som den typiske Lamborghini-ejer... Han havde fx renoveret bilen selv, og havde en ret afslappet holdning til den eksotiske bil - "det er jo simpel mekanik", og "er det håndlavet kan det jo håndlaves igen", var nogle af guldkornene... Det er da ret cool? 

JA - som det fremgår var det ikke nemt at vælge en 'dagens bil'. Men i sidste ende må det blive Islero'en. Min skulle dog køre på de originale Cromodora fælge... 

2 kommentarer:

  1. Det er godt nok nogle rigtig gode billeder Morten.
    Kunne også se at du havde et ret seriøst kamera.

    SvarSlet
  2. Tak Dennis !

    Jeps - der er kommet nyt udstyr til. Canon 550D = bedste spejlrefleks i et rimeligt prisniveau, men ikke helt så lækkert som et Nikon...

    SvarSlet