Personligt havde jeg glædet mig utrolig meget til at se bl.a. Porsches prototype-racere fra 60'erne - biler jeg som dreng brugte dagevis på at studere (min far havde en komplet samling af motorsports-årbøger). Og heldigvis var Porsches racere fra denne periode rigt repræsenteret ved OGP 2010, som her hvor en Porsche 908/2 spyder er parkeret i garagen foran en 906'er og bagerst en 904/4:
Fredag var der 3-timers løb på Nordsløjfen, og i den forbindelse blev der gået til stålet i en 904/6:
Også 906 modellen, der afløste 904'eren i 1966, og var den sidste Porsche racer, der kunne godkendes til gadebrug, viste Porsche-farverne:
906'eren havde i øvrigt danske Peter Iversen bag rattet. Også det tunge 'skyts' i form af 907 og 908 modellerne blev vist frem på banen. Her er det en lækker Porsche 908 i den helt rigtige bemaling, der runder svinget foran Mercedes Benz tribunen:
908 modellen har en 8-cylindret boxer motor, der i denne coupé udgave fra 1968 skulle yde omkring 350 hk ved 8.500 omdrejninger i minuttet, og den lød helt som ventet fantastisk. I 1969 vandt 908'eren en 1-2-3-4-5 sejr i 1.000 km's løbet på Nürburgring. Coupé'en fandtes også i en lækker Langheck-version, ligesom 917 modellen, der fulgte efter. Og der var faktisk tilmeldt to Porsche 917, men de dukkede desværre ikke op på løbsdagen. Det havde været fedt med et komplet line-up af Porsches hvide prototype-racere:
Min personlige favorit-Porsche denne weekend var derfor - nøjagtig som da jeg var dreng - 910 modellen. Ultra lav og for dette eksemplars vedkommende - med den helt rigtig patina. Perfekt for en historisk racerbil:
Min personlige favorit-Porsche denne weekend var derfor - nøjagtig som da jeg var dreng - 910 modellen. Ultra lav og for dette eksemplars vedkommende - med den helt rigtig patina. Perfekt for en historisk racerbil:
910 modellen afløste 906'eren og fandtes både i 6 og 8-cylindrede udgaver med henholdsvis 200 og op til 270 hk. 910'eren blev kun kørt som officiel fabriksbil af Porsche i et år. Modellen snuppede i den periode blandt andet en 1-2-3 sejr i Targa Florio 1967 med en 8-cylindret udgave forest - efterfulgt af to 6-cylindrede versioner. På Nürburgring præsterede den 6-cylindrede udgave en 1-2-3 sejr samme år, da de 8-cylindrede versioner fik problemer.
Her til sidst et par at de officielle pressebilleder - nice:
Se flere fotos af de hvide lyn i mit album her. En Martini-Rossi sponseret 917 kan nu også godt gå an:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar