Så er lørdagens ræs veloverstået. En dag med både glædelige overraskelser og et par skuffelser.
Det var fedt at se svenske Lars Esselius lammetæve horden af Cortina'er i klassen for standardvogne op til 1965. Kørestilen var breeeed, for våbnet var en meget vellydende Ford Falcon Sprint:
Det var også fedt at se Martin Borch-Christensen overhale de mere moderne gruppe C racere på vej op ad Oddervej i den meget højlydte Wolverine CanAm:
Endelig var det super spændende at se kampen om førstepladsen i klassen for GT- og GTS biler op til 1965 mellem Henrik Lindberg i den meget sjældne Elva 160GT Christoph Kjærgaard i Lotus Elan 26R - en duel som førstnævnte trak sig ud af som sejrsherre:
Men desværre var GT- og GTS klassen (der ellers er min favoritklasse) generelt lidt skuffende. Jeg savnede meget sidste års Marcos 1800 GT, AC Cobra, Corvette Grand Sport og TVR Griffith 200 eller tilsvarende og ikke mindst en lille lyseblå Triumph Spitfire... Der manglede efter min mening et lidt flere spændende biler og internationale kørere... En skuffelse var det også at kun omkring halvdelen af de programsatte Formel 1 racere var på banen i løbet af dagen.
Men i sidste ende var der flere 'ups' end 'downs' på denne lørdag - så jeg ser meget frem til søndagens ræs, hvor vi forhåbentlig også er en anelse mere heldige med vejret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar