Der er tale om en Porsche 911 Carrera S fra 1997.
Modellen betegnes af mange som den sidste ægte Porsche - luftkølet og med baghjulstræk. Carrera S betegnelsen indikerer den bredere Turbo-karosse.
Dette eksemplar er ifølge sælger fra Porsche Exclusive-serien og i en meget sjælden Vesuv farve. Interiøret er gråt læder. Bilen er ifølge sælger i topstand både inde og ude og har kørt lige godt 116.000 km med komplet service historie. 993'eren er i original stand, bortset fra, at der er monteret en H&R sportsundervogn, der sammen med bilens differentialespærre og Carbotech Performance bremseklodser gør bilen perfekt til fx trackdays. Sælger fremhæver i øvrigt, at Porschen er uden unødvendig dikkedarer som soltag, bag vinduesvisker og mobil antenne.. Det kan jeg godt lide!
Med i købet følger i øvrigt 2 sæt hjul - både den originale "turbo-fælg" med Pirelli P Zero Rosso N4 Asimmetrico, 225/40 + 285/30 i meget god stand samt røde OZ Alleggerita HLT Matte med Toyo Proxes R888 i dimensioner OZ / Toyo kit som ovenfor og i nyværdig stand - det ser sgu da ret trackday-ready ud:
Prisen er 'kun' ca. 400.000 DKK. Registreringsafgiften på sådan en bil vil så vidt jeg kan se ligge på omkring 300.000 kr. Man finder ikke en mere brugbar og anvendelig sportsvogn til den pris... Jeg ville i hvert fald købe, hvis jeg havde pengene! Se annoncen her. Se også uddrag af listen over tilvalg fra fabrikken:
- 139 Sædevarme venstre
- 220 Locking Differential
- 224 Active Brake Differential
- 340 Sædevarme højre
- 408 18 "Teknologi Design Hjul
- 454 Automatisk hastighedskontrol
- 567 Frontrude i grøn-gradueret tone
- 573 Air Conditioner
- X71 Aluminum instrumentringe
- X97 Aluminium / læder gearknob
- X98 Aluminium / læder håndbremse håndtag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar