mandag den 22. november 2010

Stadig verdens bedste?

Jeg har tidligere været den heldige ejer af en BMW 5-serie fra 1997 - Det var en 523i med manuelt gear, og i morgen er det præcis 4 år siden jeg købte den:
E39'eren blev da den var ny kåret som verdens bedste bil 5 år i træk. Med tiden har enkelte svaghedestegn vist sig - den ruster fx mere end en samtidig Audi, men langt mindre end en samtidig Mercedes. Undervognen er avanceret og hjulophængene er helt i aluminium. Den er således dyr at reparere på, men er har til gengæld en langt større slidstyrke end fx undervognen i en Audi A6. Motor og gearkasse holder tilsyneladende nærmest evigt...

Og så kører den bare fantastisk sådan en E39'er... Fremragende kompromis mellem komfort og sport. Fantastisk motor og ikke mindst motorlyd. Det er den bedste bil jeg har haft - målt på så vidt muligt objektiv vis. Jeg husker bl.a. en +500 km aftentur fra Rönneby i Sverige ned over bælterne og hjem til i Århus med en gennemsnitsfart, som jeg nok ikke skal nævne her...

Jeg kan derfor kun se én mulighed: Jeg må have en IGEN!

Denne gang skal den dog være en 528i - måske endda med den lækre Steptronic gearkasse. Fine biler med fuld servicehistorie og omkring 200.000 km på klokken fås i Tyskland for omkring 3.000 euro - en fordel med hensyn til rust, det rigtige ekstra-udstyr og det enorme udvalg - så kan man finde det HELT rigtige og originale eksemplar. Eksempelvis dette eksemplar med Shadowline lister, M-pakke inkl. undervogn, de lækre sportssæder og sportsrat samt soltag, klima og aftageligt træk:
Afgiften? Ja, den ligger formentlig mellem 35 og 50.000 kr. Hvor får man noget, der kan matche denne pakke for 80.000 kr.? Hermed en varm anbefaling af E39-modellen... Jeg skal helt sikkert have en igen!!! En gang...

13 kommentarer:

  1. Nej Morten, det bliver vist svært at finde noget der overtrumfer E39'eren på køreglæde og -egenskaber, lyd, komfort, driftsikkerhed og kvalitetsfornemmelse i den prisklasse. E34 er også god - husker stadig vores konvoj til Fyn med din fine grønne 523'er og min 1991 calypsorot 525'er - smooth rides! Men når prisforskellen ikke er større, ville jeg også vælge E39.

    Jeg ville nok personligt lede efter en med alutrim fremfor de rigelige mængder træ som den røde du viser billeder af.
    Og så er jeg selvfølgelig i tvivl om, hvorvidt steptronic er fedt eller spild af kræfter - men det finder jeg vel ud af hvis du køber en - det vil være en værdig afløser til Saab'en!

    SvarSlet
  2. Lige præcis Mike - husker også tydeligt den tur. Der må have været færre biler på motorvejene den gang? ;-)

    Har overvejet bl.a. en svensker som alternativ.. Men jeg tror simpelthen ikke, at de holder samme niveau på alle parametre.. Har også overvejet en AR 156 eller 166. Og 166'eren er jo nok noget af det der kommer nærmest E39'eren? MEN selvom det måske er det bedste fra Alfa nogensinde - ja så er det jo stadig en forhjulstrækker. Og det er bare svært at abstrahere fra alt det negative man kan høre og læse om de - ellers lækre - Alfaers kvalitetsmæssige standard.

    Manuel v steptronic - vi må ud og teste det en dag. Jeg regner med, at jeg har hele vinteren til at finde en den rigtige E39...

    SvarSlet
  3. Sådan husker jeg også den konvoj - uden den store generende trafik ;o)

    SvarSlet
  4. Og nej, Alfa kan ikke være med på kvaliteten. Måske er en velplejet Volvo ikke kvalitetsmæssigt helt tosset - men så er der til gengæld ikke meget sport at komme efter.

    SvarSlet
  5. Præcis mine tanker om Volvo'en.. SAAB 9000/9-5 er måske et sted midt imellem?? Ikke helt på niveau mht. køreegenskaber og heller ikke mht. kvalitet!

    SvarSlet
  6. Enig. Saab'en har dog ét fortrin - den er ikke i samme omfang som BMW belastet af T-Hansen Styling (som f.eks. også nogle AR156 mv. er det).

    Men en velholdt E39 i ORIGINAL stand er god stil - no doubt!

    SvarSlet
  7. Kig en gang mere på 166'erne - de er langt bedre end Alfas rygte lægger op til! Det eneste man skal være helt 100% sikker på, når man finder sin drømme-166'er (som er en V6'er) er, at undervognen er i orden. Bøsninger m.m. er ikke skabt til at holde ret længe, og er dyre at skifte. Det er et MUST, at de skal være relativt nyskiftede - eller at man ikke kører på grusveje og hullede veje konstant, ellers varer fornøjelsen ikke længe...

    "Alpha males drive BMWs - Alfas are for nice people" :)

    SvarSlet
  8. Det der Clarkson-citat er simpelthen så lavt som han kan synke. Hvor ærgerligt, at der faktisk er noget om det. Der findes nu også en del rare BMW-kørere.

    Jeg er dog heller ikke et sekund i tvivl om, at BMW-kvalitet er noget de drømmer om ovre hos Alfa, men som de aldrig har været i stand til at komme bare indenfor slipstreamingafstand af. Jeg ser også en gang imellem en ældre Alfa, som jeg gerne ville eje, men hvis jeg rent faktisk skulle køre meget, så ville jeg til hver en tid hellere tage en BMW.

    SvarSlet
  9. Nu er jeg jo heldigvis ikke enig i alt, hvad ham Clarkson siger og skriver. Han har vel også udtrykt noget i retning af (frit oversat):

    "BMW - bygget af tyskere - kørt af tosser - uhyggelig kombination"

    Hmmm - der er da sikkert noget om det. De er i hvert fald bygget af tyskere de fleste af dem. Og det ser jeg nu ikke nødvendigvis som en ulempe...

    Nøjagtig ligesom at der er Alfa folk, der er lige lovlig langt ovre i 'Dario-grøften'..

    Jeg har haft begge mærker, og har et ret klart billede af kvalitetsforskellene...

    SvarSlet
  10. Clarkson-citatet er et af mine yndlingscitater, for der er sgu noget om det... I hvert fald har jeg igen og igen oplevet, at der sidder utroligt behagelige mennesker bag rattet på Alfaerne ;)

    Og så er det i øvrigt fra testen med 166'eren, som jeg synes er en af de mest fantastiske slagtilbud på brugtvognsmarkedet. Hvis undervognen ellers er velholdt, ville jeg ikke være nervøs for at kaste mig ud i det.

    SvarSlet
  11. Et-aller-andet sted passer en brugt 166 V6 også langt bedre til Morten end en ny Panda.

    SvarSlet
  12. Fuldstændig enig Claus... Jeg har sgu også fået lidt kolde fødder mht. sådan en Panda!

    Og indtil videre er jo utrolig glad for min fine SAAB...

    SvarSlet
  13. Og nu er de pludselig varmere igen.. Altså fødderne! For konen mener, at hun skal have kørekort til foråret. Og så tænker jeg.. Ny Panda til konen og sporty coupé til undertegnede - Det kunne jo fx være en Porsche 944 eller andet af en kaliber, der kan tåle at blive brugt...

    SvarSlet