søndag den 21. november 2010

Ny youngtimer i garagen

Min svoger og jeg var i går i Sønderjylland for at se og prøve en Opel Manta B fra sidst i 70'erne:
Der var dog ikke tale om en SR model som vist ovenfor, men mere præcist en 2 ejers 2.0 S fra 1979 med 131.000 km på klokken. Her er det den lidt kraftigere 1,9 E, der blev lavet i 1976-77, men interiør mm. er uændret - Der 'Supermanta':
2.0 S'eren leverer 100 hk, og fødes af en Varejat II karburator med automatisk choker. Bilen i Sønderjylland har stået uden plader hos sælger, siden han for 7 år siden overtog den efter de første ejere, et ældre ægtepar, der havde haft bilen fra ny. Den har været startet regelmæssigt og har kørt ture på prøveplader.

Jeg havde desværre glemt at få camera'et med, så her er det et par af sælgers billeder - den står 100 % ORIGINAL:
Rød i rød - det er sgu da fedt! Bilens lakering er tilsyneladende ikke professionelt arbejde, men kan gå an - derudover var bilen faktisk i overraskende god stand. I den originale båndspiller sad i øvrigt Johnny Cash!

Jeg købte bilen, der leveres nysynet i næste weekend - og også lige et sæt 6 x 13 ATS fælge, der efter min mening passer perfekt til bilen:
Meget mere Manta senere...

7 kommentarer:

  1. sådan Morten :)
    Ikke så meget pjat, køb og kør
    Har luret lidt på Commodore B, det er jo lidt samme stil
    Skal den erstatte noget i garagen eller udvides bilparken bare?
    erik

    SvarSlet
  2. Fedt Mester! Ærgerligt jeg ikke kunne være med i går - glæder mig så meget til at se den. Tillykke med den - Manta B i rød lak, rød velour, spiced up med Johnny Cash - det er totalt go' stil!

    SvarSlet
  3. Glæder mig også til at få den hjem Mike !!

    Erik - Commodore B er en mega fed bil! Dem har jeg også kigget på..

    Det er jo en fordobling af vognparken! Og der er gjort plads i garagen - SAAB'en står i tørvejr der nu, men rykker ud i indkørslen, når Manta'en kommer hjem :-)

    Så skal jeg også kun have en 1/2 eller 1/3 bil mere...

    SvarSlet
  4. Nøøøøøøøj den er fed! Og faktisk mere klassiker end youngtimer?? I hvert fald en du med stolthed kan køre ind på pladsen ved Atletion! Den glæder jeg mig til at se, hvis ellers du har den så længe;)

    autoentusiasten

    SvarSlet
  5. @Erik har du set denne? Den kunne vel konverteres til manuel om nødvendigt...

    http://www.guloggratis.dk/opel/commodore/annonce/9345255?bigimages=1#images

    SvarSlet
  6. Hehe, Morten: Jeg troede faktisk ikke på du ville gøre det - synes jeg husker en kommentator på min blog der var inde på, at Opeler blev kørt af bønder eller gamle mennesker eller kombinationer deraf!

    Men jeg er sikker på, at den vil dreje hoveder på Atletion, for den er godt nok sjælden som original - og jeg er virkelig misundelig på det interiør...

    Tillykke!

    SvarSlet
  7. Der skulle ske noget Claus! Og nu her bagefter er jeg faktisk utrolig glad for, at jeg slog til.. Glæder mig til at få den hjem!

    JA - Opel fordommene er mange, og jeg har ikke holdt mig tilbage :-)

    Men samtidig har bl.a. Commodore, Admiral og også Manta'en en sjov tiltrækningskraft, som jeg ikke helt kan forklare?

    SvarSlet