Min og900 har været et behageligt bekendtskab, og har kørt som et finere urværk fra Schweiz. Jeg har indimellem gjort mig nogle tanker omkring min brug af den fine SAAB - og flere kendere har rådet mig til at gemme den væk for vinteren. Hmmm - sådan bliver det imidlertid ikke, for pengene skal bruges til klassiker.
Derfor har jeg valgt en løsning, hvor SAAB'en monteres med 4 nye Conti TS830 vinterdæk og behandles komplet (og grundigt) med PAVA. Dækkene er af samme slags som jeg sidste vinter monterede på min fine BMW E34 Touring, og havde rigtig gode erfaringer med. På E34'eren var det 16". I år er det 15", der står klar til montering - selvfølgelig på originale aero-fælge:
Undervognen har fået den store tur - og alle hulrum, døre og klapper er ligeledes behandlet. Valgte PAVA til dels på grund af prisen, men især fordi at jeg kender Peter, der stod for behandlingen, og ved at han er meget omhyggelig:
Til sidst blev dørlåse og hængsler smurt og alle gummilister fik silikone. Mangler lige et nyt batteri (den er lidt død, når det er koldt om morgenen) - og så er jeg klar til vinterens komme...
Hej Morten
SvarSletHvor er det lækkert at se hvordan du nurser
din Fine SAAB. Den fortjener altså også at
blive passet.
Hej Henrik!
SvarSletSidder i Kristianstad hinsidan - SAAB'en kørte fortrinligt hele vejen herover - virker som om både vinterdæk og PAVA er godt givet ud - her er mere sne!