Her til aften blev det for første gang i nogen tid til et kort besøg på mandagstræffet ved Atletion. Michael lagde bil til, da det var MX-5'erens tur til at blive luftet. Den er i øvrigt til salg, se annoncen her. 62.500 kr. er i mine øjne en meget rimelig pris for et velholdt eksemplar - endda inkl. den eftertragtede hardtop. Her er Mazda'en parkeret ved siden af Jørns Vauxhall Victor:
Vejret var køligt, så kun 10-12 biler var mødt op. Men snakken gik, og det var som altid hyggeligt. Jeg fik også tid til at nærstudere en 'gammel flamme' - MGB. Det var nu mest farven 'Bedouin Beige' på aftenens eksemplar der fængede:
Denne original-farve holder efter min mening 100 %! Og så skulle der ifølge ejer kun være to B'ere i den kulør i DK. Sideblinkene på træffets USA-model årgang 1971 pyntede derimod ikke - og faktisk tror jeg, at jeg vil foretrække en højrestyret MGB frem for en med for disse sideblink, når jeg nu en gang selv skal have den MGB. Og til den tid bliver det altså en GT som eksempelvis denne her, der lige nu er til salg for 3.900 £:
Farven er SÅ vigtig for en B: Jeg er selv vild med Palle Rühes bronze yellow eksemplar, der stod flot og patineret i den lækre farve. Jeg skrev faktisk på en svensk BGT i den farve for ikke så længe siden - så kan ma godt få en venstrestyret uden sideblink.
SvarSletBronze yellow ER en fed farve..
SvarSlet