I tirsdags var jeg til mit første Kalø-træf. Udover et hav af amerikanerbiler, herunder adskillige Corvette'er (der ærligt talt ikke siger mig ret meget), talte de deltagende biler bl.a. Jaguar MK II, XJ6 og XJS V12 samt Claus Ebberfelds fine Triumph Stag - sidstnævnte var Lars og jeg så heldige at få et lift derud i. Fed bil! Den lyder bare super godt den V8'er.. På turen blev der igen diskuteret delebilsemner, og en ting er sikkert: Snakken bringer os vidt omkring i bilernes univers. Glæder mig meget til at se, hvor den fører os hen.. Det væsentligste lige nu er dog, at vi er
meget på bølgelængde.
Ved Kalø blev der selvfølgelig kigget biler - Ingen af de følgende er dog i spil som delebil :-)
Ford Zephyr Six (Sådan en havde min morfar - også i sort)
Reliant Robin SR (den lille trehjuler kendt fra Mr. Bean)
Volvo N84 lastbil (måske ikke det værste udgangspunkt for en klassisk autotransporter?)
Porsche 924 S (Sådan en skal jeg HELT SIKKERT have en gang - og gerne i hvid)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar