mandag den 19. april 2010

Moretti Sportiva Coupé

Den lille mini-dino's design er super vellykket - specielt bagfra.


Inspireret af hr. Ebberfelds nylige indlæg om Fiat 850 spider - og ikke mindst kommentarerne om Moretti bilerne til selvsamme indlæg - blev jeg helt varm på sådan en lille sød Moretti Sportiva Coupé...

Moretti Motor Company blev etableret i 1925 af Giovanni Moretti med henblik på at designe og bygge motorcykler.

Moretti begyndte at producere biler i 1946 og skiftede sidst i halvtredserne fra at bygge hele biler (in-house) til at bygge biler baseret på Fiat dele og modeller. Moretti Sportiva Coupé var en af dem. Den blev produceret på basis af Fiat 850 i perioden 1967 til 1971 i ca. 300 eksemplarer i varierende former. Motoren var fra begyndelsen på 843 ccm, ligesom i 850'eren, men senere versioner havde en 'boret' version af motoren på 982 ccm, og præsterede hele 62 hk! I fuld Abarth trim kunne den lille 'screamer' runde 112 hk!!

Jeg har først i dag fået øjnene op for den lille Sportiva Coupé. Jeg fatter ikke, hvorfor det har taget mig så laaang tid, for den er da bare super fin og med 850'eren som udgangspunkt sikkert også sjov at køre! Den er hermed tilføjet min ønskeseddel:-)

2 kommentarer:

  1. Så er vi to med den på ønskelisten. Den er smuk, skør og italiensk. Det kan da ikke være helt galt så;o) Men find lige en til salg..

    SvarSlet
  2. Tre!

    Og det er en hårfin afgørelse, om det er hækken, fronten eller profilen, der er mest vellykket. Hovedsagen er, at det samlede billede har den dér spænding i sig, som gør, at man kan kigge længe og finde både behag og nye ting mange gange.

    Ganske vist er det ikke nemt at finde én til salg, men når det sker, så er priserne vist stadig ikke gået amok.

    SvarSlet