Dagene med Alfa 164 er nu talte.. Det blev til 21 dage bag rattet og 1470 km i alt, herunder en tur til Lolland, hvor vi strakte ben på motorvejen:
En 164'er er egentlig en utrolig fin bil - en af de bedre jeg har haft! Valgte dog alligevel at slå til, da jeg fik et godt bud på den.. Skal man så grine eller græde? Kommer i hvert fald til at savne den karakteristiske twin-spark Alfa lyd, den fine førerplads:
Men ikke så meget tankerne om, hvilket el-problem den nu kan diske op med, når jeg drejer nøglen... Måske er det alligevel ikke farvel, men på gensyn. Næste gang, der står en 164'er i min indkørsel, bliver det dog en QV'er med 24 ventiler - til ren fornøjelse!
Det er en af den slags biler, hvor ejere hilser anerkendende på hinanden, og ubevidst kører kolonnekørsel, når de en sjælden gang mødes på motorvejen.. En bil med sjæl.
Det er en af den slags biler, hvor ejere hilser anerkendende på hinanden, og ubevidst kører kolonnekørsel, når de en sjælden gang mødes på motorvejen.. En bil med sjæl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar