torsdag den 8. juli 2010

Jaguar XJ6 s1

Min søgen efter en klassiker til garagen (stadig gerne som deler!) forsætter...

Jeg har derfor i den seneste tid både set og prøvet et par klassikeremner - bl.a. denne fine Jaguar XJ6 i den helt rigtige version - nemlig serie 1, årgang 1971. Farven (sable brown) er også helt rigtig i kombination med det fine beigefarvede interiør - i mine øjne et stort plus i forhold til den british racing green farve, som sådan en vogn så ofte ses i.

XJ6'eren havde en smule rust i forskærmene og under bagruden, men havde derudover ganske få skønhedsfejl. Sælger har haft bilen i godt 10 år, og bruger den året rundt. Jeg var nede og ligge på maven, og det jeg kunne se derfra fremstod i meget fin stand. Den var tydeligvis behandlet med rustbeskyttesmiddel med jævne mellemrum, og også inderskærmene var meget fint tilpassede. Bilen er oprindeligt fra Svejts og har i dag kørt i alt 155.000 km.

XJ6'eren var (ligesom den S2 V12 jeg tidligere har prøvet) meget letkørt, og både motor og automatgearet gik suverænt godt. Der var ingen mislyde (selvom det er en kat:-)) fra hverken drivlinie eller undervogn, og køreoplevelsen var således meget komfortabel - nok endda lidt for komfortabel til min smag! Styretøjet var der overraskende lidt føling i. Og det var faktisk den største skuffelse, da jeg på forhånd havde læst mig til, at de tidlige XJ6'ere skulle være ret køreglade? Min konklusion er derfor, at det IKKE skal være en XJ6, selvom udseendet da ikke fejler noget:
Men så blev jeg da en lille smule klogere! Se salgsannoncen her.

3 kommentarer:

  1. Hej Morten

    At blive klogere er jo ikke så dumt, så en god ide at få prøvet / checket nogle af bilerne på listen. Så ved man da om man stadig skal længes efter at køre en til hverdag.
    mvh
    erik
    ps. stadig på udkig efter et eller andet :)

    SvarSlet
  2. Jeg har selv været ude i samme ærinde, og var overbevist om, at en BMW 3.0 var sagen for mig. Den blev desværre solgt, men jeg tænker stadig på modellen - også en mulighed som 2500 og 2800, og de skulle i hvert fald være køreglade.

    SvarSlet
  3. JA Claus - sådan en 2500 eller 2800 er jeg også ret lun på:-)

    SvarSlet