Først og fremmest har jeg sagt farvel til den fine 1971 Fulvia S2 Coupé, idet Claus har købt min halvdel, hvilket har gjort MotorRetro-kaptajnen til ene-ejer af den fine italiener:
I stedet har jeg købt en 1973 Clan Crusader. Imp-baseret og med en monocoque i glasfiber, og sandsynligvis den eneste af sin art i Skandinavien. Den er sgu fed! Jeg har tidligere været på jagt efter en Clan Crusader, jf. indlægget her, og hentede selv mit let patinerede eksemplar i England. Det gik helt smertefrit. Her et foto fra færgen på hjemturen:
Og helt hjemme i Århus:
Visuelt udfordret mener nogen. Køn er den i hvert fald ikke! Men i mine øjne er den fed - og så kører den som en gokart. Jeg er lige nu i gang med lidt småreparationer på karossen og en klargøring til syn. Det kommer der mere om. Mange vil sikkert tænke, at skridtet fra den smukke Fulvia til en Crusader med 875 ccm er tosset, men sådan har jeg det heldigvis ikke selv med det. Jeg skal prøve at forklare mig i et senere indlæg...
Men faktisk er det værre endnu. Sidste lørdag bød jeg nemlig på en sort TVR 3000M fra 1974 - mit fødeår - desværre blev jeg overbudt i sidste sekund af en mere rutineret eBay-bruger:
Jagten på en TVR 3000M er hermed genoptaget. For det ikke skal være løgn er min nuværende hverdagsbil også sort - back in black. Der kommer sikkert også mere om hverdagsbilerne ved en senere lejlighed...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar