lørdag den 16. april 2011

Porsches racere

Har her til aften tænkt over dette meget væsentlige spørgsmål:  Hvilken af Porsches racere er på toppen af ønskelisten? Ja - svaret herpå er som ventet ikke helt enkelt. Det oplagte valg er den smukke 904 - selvfølgelig med 6-cylindret boxer:
Porsche 904/6

Jeg har dog længe haft et svagt punkt for 356'ere i Carrera trim - især når det drejer sig om Abarth GTL:
Porsche 356B Abarth GTL

En 3. mulighed er 718'eren - især i GTR coupé versionen. Det betyder 8-cylindret boxermotor på 1.982 ccm med i alt 16 tændrør og 210 hk ved 8.400 omdrejninger i minuttet:
Porsche 718 GTR

718'eren vandt sin klasse i Targa Florio 1963 og også det europæiske hillclimb-mesterskab i 1963/64. Jeg hørte dette lydklip på Prototyp museet i Hamborg, og var helt solgt - den lyder intet mindre end fantastisk:


Jeg tænker videre...

2 kommentarer:

  1. Min favorit er en Porsche 910.
    Helt uden sammenligning, hvis altså ikke det skulle være en endnu mere uopnåelig 917.

    SvarSlet
  2. 910'eren er også en af mine absolutte favoritter - og måske nemmere end de 3 ovenfor at have med at gøre ??

    SvarSlet