mandag den 17. januar 2011

Genvej til M3 - 320iS

Jeg har den seneste uges tid drømt rigtig meget om E30 M3'ere... De er bare ret dyre efterhånden! Det fik mig til at tænke på et billigere alternativ: 320iS.

320 iS kunne fås med både 2 og 4 døre, og har en 2-liters version af S14 motoren og Getrag close-ratio gearkasse, ligesom M3'eren. De kun 2 liters motorvolumen skyldes hensyn til afgiftsreglerne i Italien og Portugal - og det er da også de eneste markeder den blev solgt på fra ny.

320iS deler karosse, undervogn mm. med de øvrige 3-serie BMW'er - og har altså ikke her lånt noget fra M3 på de områder. De var dog alle udrustede med M-Sportfahrwerk. S14'eren i 320iS yder 192 hk ved 6.900 omdrejninger  i minuttet - altså kun 8 hk mindre end M3 versionen på 2,3 liter. Prisen for 320iS ligger på ca. det halve af en E30 M3. Her et eksemplar med 16" BBS fælge:
Jeg elsker det boxy design på en 2-dørs E30... Måske man skulle have en E30 igen?

Se et eksempel på en fin 320iS til salg her.

2 kommentarer:

  1. Ja lysten til E30 kender jeg jo godt. Har dog ikke fortrudt salget af den blå - det var på tide der skulle ske noget nyt.

    Prøv lige at se denne annonce - hvis forhandleren får den pris har jeg vist alligevel solgt for billigt...

    http://www.dba.dk/bmw-318i-18--1986-km/id-71154396/

    Happy hunting. Jeg ville nok gå efter en org. 325i fra DE, de kan stadig findes til fornuftige penge.

    SvarSlet
  2. Ja Mike - den pris opnår han da forhåbentlig ikke!

    Havde din den blå været en 325i, havde jeg afgjort været interesseret køber. Der er jo bare meget værdi for pengene i sådan en E30...

    MEN - faktisk føler jeg for tiden ikke den store købetrang. Og det er da i sig selv ret vildt! Kan ikke huske, hvornår det er sket sidst?

    SAAB kører uden problemer og kan sagtens tage en vinter mere... Manta skal ud at køre (når foråret forhåbentligt snart kommer!!).. Og så tror jeg stadig på en løsning på sigt med en nyere (og mere fornuftig bil), som jeg også tør lade konen lufte, suppleret af Manta måske på sigt opgraderet til Porsche 944 eller lignende... MEN først skal Manta on the road!

    Jeg er blevet ret bidt af tanken om track day - så det bliver en opgave for Manta'en til foråret!! Og til sådan noget ville en 944 jo være sublim..

    SvarSlet