fredag den 2. december 2011

Alfa prøvekørt

I denne uge har jeg prøvekørt en Alfa Romeo, nærmere bestemt en Alfa Romeo 156 SW med en JTD motor. Jeg har jo tidligere haft en 156 med en 2.0 TS motor. Den kørte fantastisk, men fik også mine nerver op i det røde felt, fordi den gik i stykker hele tiden. Den fik bl.a. ny motor i min ejertid, og jeg var mildest talt ikke imponeret over kvaliteten. Min 2.0 TS var dog også af første årgang, hvor det gik lidt for stærkt i produktionen, på grund af modellens enorme succes. Efter 156'eren havde jeg en Fiat med samme JTD motor, som i den Alfa Romeo jeg prøvede i denne uge. Fiat solgte jeg til en kammerat, der har kørt mange problemfrie og billige km i den siden - endda selv om den blev opdateret med en tuningsboks. 

Min tanke var derfor - at det kunne da være en fin kombi. 156'erens lækre køreegenskaber, design mm. i kombination med en økonomisk og slidstærk dieselmotor. Bilen skuffede ikke. Den var ikke hurtig med sine 105 hk, men gik alligevel rigtig godt. Da jeg kom bag rattet var det lidt som at være hjemme. Jeg sider godt bag rattet af sådan en 156'er, og jeg er vild med den direkte styring modellen disker op med. Jeg kan også rigtig godt lide SW'erens design, og selvom sådan en kun rummer det halve af min nuværende Volvo 740 herregårdsvogn, bør der være plads nok til mit og den lille families behov. Så måske 740 skal erstattes af 156 ? Det er bestemt ikke utænkeligt. Jeg går lige nu at overvejer, om det prøvede eksemplar er pengene værd - for der er et par fejl, der skal udbedres - det er jo en Alfa Romeo :-), og om jeg kan undvære aircondition. 
Bilen har gevindundervogn, og specielt foran er den sænket lige lovlig meget efter min smag. Det kan der selvfølgelig laves om på, ligesom at de 17" OZ fælge selvfølgelig skal erstattes af de originale 16" fælge, magen til dem jeg havde på min 2.0:

4 kommentarer:

  1. Hej Morten

    Den ser ellers fin ud. Må man spørge hvad sådan en koster og hvor langt havde den gået?

    Leder jo selv efter en ny dagligdags bil.

    Mvh
    Dennis

    SvarSlet
  2. Hej Dennis,

    47 k som den er med et par småting, der skal ordnes...

    Bilen har gået 280 tkm, men motor og gearkasse kun 175 tkm. De er skiftet efter en fejl på værksted i forbindelse med kølerskifte.

    SvarSlet
  3. OK, er det billigt for den?

    SvarSlet