søndag den 15. juli 2012

Le Mans Classic - gadebilerne

Sidste weekends tur til Le Mans bød på andet end ræs. Der var nemlig en masse lækre biler at se på, udover de deltagende, for både på klubstande, parkeringspladser og teltpladser bugnede med dem. Her er et par af mine highlights. Blandt de franske fristelser var blandt andet denne lækre Facel Facellia:
Ejet af samme 'Monsieur' i mere end 40 år og i en meget fin patineret stand. Bilen så bare helt rigtig ud og var med solid Volvo-motor. Eller hvad med denne 1964 Arista JD Sport:
En ud af en produktion på 9 stk. og udstyret med Panhard motor. Sådan et par måtte altså gerne stå i min garage!

På teltpladserne var der også en del at skue - illustreret med dette billede, som læsere af Classic & Sports Car helt sikker vil genkende fra 'Our classics'-sektionen:
Jeg ville da gerne have sludret lidt med David Adams, Martin Port og James Elliott, men billedet er taget tidligt lørdag morgen, og jeg nænnede ikke at vække dem...

Drømmebiler var der masser af, ikke mindst på den meget fine Iso-klubstand, hvor blandt andet denne lækre guldfarvede Grifo S2 var at finde:
Grifo'en var udstyret med en tunet 'smallblock' motor, der havde en super lækker lyd og det lækreste brune læderinteriør jeg længe har set. På standen kunne man også savle over flere patinerede Rivolta'er:
Eller denne super lækre Lele, der netop var ankommet fra UK:
Jeg vil SÅ gerne have en Iso en gang!

Denne uvaskede beater-Countach 5000 QV med ridsede fælge og patineret lak fængede også:
Ligesom de mange Alpiner. Dem var der selvfølgelig masser af, både på og udenfor banen. En af favoritterne var denne A220 med Gordini V8-motor:
I den lidt mere realistiske ende af skalaen var A110'erne:
Men jeg tror faktisk ikke jeg passer i sådan en pga. min højde og så er de efterhånden også ret dyre. Mere realistisk er derfor A310'eren, der også var tilstede i hobetal:
Sådan en A310 V6 kunne jeg altså rigtig godt tænke mig, måske som afløser for min TVR? En gang om laaaaang tid, selvfølgelig...:
Den skal HELT KLART have 'Gotti'-fælge som eksemplaret herover. Dem var der i øvrigt også en hel stand med - vi var jo i Frankrig:
Som det fremgår var der masser at se på dernede, udover selve løbet selvfølgelig, og jeg kunne sagtens have brugt en helt weekend på det alene... Jeg MÅ derned igen i 2014. Mere om selve ræset senere!

3 kommentarer:

  1. Interessant med den Lele, den har jeg aldrig hørt om. jeg vil fluks undersøge den nærmere.

    SvarSlet
  2. Det bør du gøre Søren... Lele er ikke køn som en Grifo fx., men har alligevel en helt særlig aura over sig... Jeg vakler af og til mellem dem, men ender alligevel med Grifo'en som favorit. Det forsigtige valg!

    Men der var STIL over det unge par, der kom kørende i den sølvfarvede Lele fra UK... Jeg har tilføjet endnu et billede af bilen ovenfor! Den var i meget pæn stand og dermed lidt i kontrast til flertallet af Iso'er på Le Mans Classic 2012. Patina er 'in' i Iso-kredse, tilsyneladende...

    SvarSlet
  3. Det er en fryd for øjet. Det er en rigtig fed blog du har!!

    SvarSlet