søndag den 9. oktober 2011

TVRs M-serie spøger stadig...

Og det gør den bl.a. fordi et par læsere af bloggen her puster lidt til ilden !

Palle Bang sendte mig for noget tid siden nogle billeder af sin 3000M fra 1972, der er hentet til Danmark fra England - bare for at holde 'feberen i kog' som han skrev:
Det var i øvrigt den samme bil, som jeg betragtede nøje i forbindelse med det års Munkebjerg Hill Climb:
Den ser bare super godt ud IRL, og jeg er helt 'solgt' til de der 15" Vixen fælge. Erik Jensby sendte mig også en lille 'stikpille' - mest for at dokumentere, at han var blevet overhalet indenom af en anden dansk registreret M-serie på motorvejen:
Ja - det er jo en lidt 'fandenivoldsk' bil, sådan en TVR. Og det er for mig en stor del af charmen!

Tak til jer begge - det virker !!! Derfor bruger jeg nu en stor del af min sparsomme personlige tid på at studere diverse eksemplarer af 3000M og Taimar til salg, samt at læse op på alt, hvad der er at vide om dem... For andre interesserede kan jeg henvise til: http://tvr.m-fix.co.uk/.

2 kommentarer:

  1. Lækker lækker bil. Hvad ville sådan en cirka koste på DK plader?

    SvarSlet
  2. Hej Dennis. Den grønne herover er meget fin og med masser af lækre stumper - bl.a. 5 trins gearkasse, så den er nok en anelse dyrere...

    Men i UK koster de 5-8.500 £ i køreklar stand, afgift herhjemme 15-20.000 kr. - hertil turen over og hente den. Så et eller andet sted mellem 75 og godt og vel 100.000 kr. på DK plader...

    SvarSlet