Viser opslag med etiketten Klassiker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klassiker. Vis alle opslag

mandag den 28. maj 2012

Den nye flamme...

Ved godt 22-tiden i aftes blev min 'nye' glasfibersportsvogn parkeret i garagen. Selv var jeg en anelse brugt - mest på grund af varmen og den efterhånden lange dag. Samtidig var jeg dog helt høj over turen fra færgehavnen i Ebeltoft - en sommeraften med soltaget tilbage og dejlig sprød motorlyd i øregangene - det er noget der dur! Og den lyder altså bare vildt godt min nye TVR!

Jeg var taget hjemmefra ved 6-tiden samme morgen, for at mødes med Hans i København. Til min store glæde var han kørende i den hvide 3000M, der også tidligere har pustet til TVR-ilden i mig. Turen gik over Øresund, for ovre på den anden side stod min nye 'sorte slyngel' og ventede på mig. Bilen havde netop fået gået bremserne efter, så da et par benzinslanger var skiftet og soltaget smurt kunne turen igen gå mod vest:
Vi fulgtes til Københavns lufthavn, 2 x TVR 3000M, og da alt så ud til at køre som det skulle, forsatte jeg derfra på egen hånd. Det gik fint op til Odden færgehavn, men på vej mod check in ville bilen ikke starte. Behørigt udrustet med startspray erfarede jeg hurtigt, at det var benzintilførslen, der var vrøvl med. Måleren virker ikke, men jeg havde fyldt på til kanten hinsidan, så jeg kunne da ikke være kørt tør? Afsted til tanken det gik efter 4 liter benzin, men lige meget hjalp det. Nå af med benzin filter, slange direkte på karburator, masser af startspray (med hjælp fra en gut i en Land Rover) og endelig kom den i gang. Min konklusion: Enten en damplomme eller det nævnte filter. Der kunne i hvert fald kun være yderligere 18 liter i tanken, så tør var jeg vel ikke?

Siden har der ingen problemer været... Og her til morgen sprang den i gang, da jeg rullede den ud af garagen for lige at kigge den an. Den er ikke fejlfri, men relativt pæn og til at gå til, både ude:
Og inde:
Udstødningen skal laves inden syn, men derudover tror jeg egentlig at bilen er klar... Så planen lige nu er at få fikset udstødningen, og så køre til syn. Derudover skal jeg have ryddet lidt op i elsystemet, skiftet en frostprop i motorblokken (den drypper lidt, men tabte kun meget lidt på turen hjem), skiftet tankmåler og måske have fundet et sæt nye dæk. Og så skal der jo betales afgift! 

Jeg er således ovenud tilfreds, for hold kæft en lækker bil der gemmer sig i min garage lige nu! KLART den fedeste bil, der har været parkeret der... Tusind tak til Hans - både for hjælpen med at besigtige/hente bilen og for tippet om bilen! Også tak til Kalle og Linda for handlen.

tirsdag den 15. maj 2012

Et par fine franskmænd hinsidan

Rigtige franske biler vil til evig tid stå mit hjerte nært, og ovre i Sverige kan man ofte finde fine eksemplarer til salg for rimelige penge. De to herunder er fx til salg på blocket.se lige nu:

Peugeot 504 Berline fra 70'erne - pris 25.000 SEK:
Om 504'eren skriver sælger: 1 st brukare. Avställd sedan 93. Servad regelbundet. Orginal köpehandling. Uppstartad 2011. Byte av vattenpump, batteri, tändsystem, olja + filter, renovering av bromsar, byte av bromsslangar. 98% rostfri. Finns uppslagsmärken på dörrar.

Renault R16 TL fra 1968 - pris 15.000 SEK:
Om den fine Renault skriver sælger blandt andet: Nybes 14/5 -12 med 1st 2a på varningstriangel (ingen ombesiktning). Bara att tuta och köra fram till Juni 2014. Nya sommardäck, gått ca 3 mil. Bilen har gått 5480 ärliga mil. All dokumentation finns på bilen från det att den godkändes i faluns Landskansli den 15 mars -68 tills dess körförbud inträdde 1989 (Nu idag är den påställd och helförsäkrad). med all dokumentation menar jag stämplat servicehäfte, alla besiktningspapper, kvitton på servicar och dinitrol rostskydd, försäkringshandlingar, you name it. Orginalinredning dock delvis solblekt, inge sprickor eller dyligt i dörrsidor, instrumentbräda eller innertak. Ingen rost alls i golv dock finns det lite i fronten under lyset (se bild) och längst ner i frontplåt på pass sida. men då dessa var väldigt kända för att rosta bort har jag fått höra mkt gott om denna bil. 1st brukare mellan 68 -89 sen stått 23 år. Allt finns till bilen...


Hvadbehager ??? Begge biler taler meget til mit frankofile jeg - i sidste ende er det nok mest Renault'en. Havde jeg da bare pengene og garagepladsen! Nogen der er med på en dele-R16?

tirsdag den 27. december 2011

Tysk drømmebil med wankel

Den lækreste farve jeg har set til en NSU RO 80 endnu - brunmetal:
Den gad jeg godt have - årgang 1974 som mig selv !

søndag den 18. december 2011

Når man blev badet i LHM væske som lille...

LHM væske = fluid Liquide Hydraulique Minéral. Lidt søndags-sysler:
Sad og drømte om en BX som afløser for min Volvo... Kom i tanker om nogle gamle brochurer på loftet (der er flere i arkivet):
Mere BX:
Og så lidt GSA:
Har faktisk faktisk lige nu en 1982 GSA Special på hånden - i nøjagtig denne farvekombi OG med 5 gear (ekstraudstyr):
Jeg bliver nok nød til at købe den !

onsdag den 14. december 2011

mandag den 5. december 2011

fredag den 2. december 2011

Black beauty

Drømmen om en Citroën

Jeg er nu igen i Citroën-mode. Det sker jo med jævne mellemrum... Det starter jo som regel med SM - en model der fascinerer mig dybt, og er på min liste over biler jeg bare MÅ eje en gang. En SM er desværre nok lige lovlig dyr for mig på nuværende tidspunkt, så hvad er mere naturligt end at vende blikket mod DS-modellen? Min research afslører, at man kan få en rimelig pæn DS for omkring 4-5.000 Euro. Jeg kunne godt nøjes med en DS21 - og så siden bytte den ind mod en SM :-)

Her er lige et par stemningsbilleder:

søndag den 30. oktober 2011

Mere TVR hos Garage 11

Garage 11 har endnu en klassisk TVR til salg. Der er tale om en LHD M-serie med en Essex V6'er. Prisen er heftige 18.900 €. Men den er altså også fed! Jeg kan fx lide det glatte karosseri uden kofangere, den sorte lak og Revolution fælgene. Her er hvad Jens Seltrecht skriver om bilen:

Seltener TVR 3000 (ohne M), dieses modell wurde nur in deutschland angeboten, es handelte sich um einen händlertrick um den wagen 2.000 DM günstiger anzubieten als einen 3000 M, deutsches LHD fahrzeug, 3. hand, alle original unterlagen vorhanden inkl. garantiekarte für den rahmen, sehr guter optischer und technischer zustand, h-zualssung, edelstahlauspuff, schwarze ledersitze, armaturenbrett + dachhimmel schwarz skai, revolution felgen, seltene gelegenheit einen linksgelenkten TVR mit historie zu erwerben, das fahrzeug ist im kundenauftrag ohne gewährleistung zu verkaufen ! 

søndag den 9. oktober 2011

TVRs M-serie spøger stadig...

Og det gør den bl.a. fordi et par læsere af bloggen her puster lidt til ilden !

Palle Bang sendte mig for noget tid siden nogle billeder af sin 3000M fra 1972, der er hentet til Danmark fra England - bare for at holde 'feberen i kog' som han skrev:
Det var i øvrigt den samme bil, som jeg betragtede nøje i forbindelse med det års Munkebjerg Hill Climb:
Den ser bare super godt ud IRL, og jeg er helt 'solgt' til de der 15" Vixen fælge. Erik Jensby sendte mig også en lille 'stikpille' - mest for at dokumentere, at han var blevet overhalet indenom af en anden dansk registreret M-serie på motorvejen:
Ja - det er jo en lidt 'fandenivoldsk' bil, sådan en TVR. Og det er for mig en stor del af charmen!

Tak til jer begge - det virker !!! Derfor bruger jeg nu en stor del af min sparsomme personlige tid på at studere diverse eksemplarer af 3000M og Taimar til salg, samt at læse op på alt, hvad der er at vide om dem... For andre interesserede kan jeg henvise til: http://tvr.m-fix.co.uk/.

fredag den 23. september 2011

Datsun 240Z besigtiget...

For noget tid siden var Michael H og jeg ude at se på bil. Der var tale om en meget fin Datsun 240Z importeret fra Californien. Bilen var som sælger havde lovet rigtig pæn, og næsten fri for rust, og vil derfor formentlig kunne synes nogenlunde som den er. Der var nemlig skiftet bremser, støddæmpere etc. for nylig.

Bilen stod på König fælge - ikke lige min smag - idet de efter min mening er lidt for brede og lidt for lave mht. dækprofilen til en årgang 1970. På motorsiden var der opgraderet med en 2,8 liters motor og en 5-trins gearkasse (de fleste USA biler var med 4-trins gearkasse eller automatgear). Den fine 240Z stod derudover i en pæn og original stand:
Sæderne var slidte, men der medfulgte nye speciallavede covers i kunstlæder og et nyt og mindre rat. Personligt foretrækker jeg det patinerede og originale trærat, der sad i bilen:
Jeg er vild med enkle og klassiske instrumentbord i sådan en 240Z. Kørestillingen er lækker på en intim måde, bl.a. på grund af de høje dørsider. Bilen kunne desværre ikke prøvekøres, da den stod uden nummerplader og afgift. Der var imidlertid ingen tvivl om lyden - den var lækker - hvilket jeg på ikke særlig retfærdig vis har forsøgt at gengive her:
Kobling, gearskifte mm. virkede også umiddelbart overbevisende. Alt i alt var der i mine øjne temmelig meget lækker bil for langt under 100.000 kr. Så mangler vi bare at sælge Vignalen...

fredag den 9. september 2011

Fiat X1/9 prøvekørt

I sommerferien var jeg i markedet efter en sjov og sporty klassiker. Det var vist min gode ven Michael H, der gjorde mig opmærksom på en fin Fiat X1/9 i semi-race setup, der var til salg på Fyn. Bilen var fra 1979 og altså med 1,5 liters motor. Dette eksemplar var dog krydret med to dobbelte 40 mm Dellorto karburatorer, modificeret topstykke, skarpere knast mm., og skulle ifølge sælger have godt 100 hk at gøre godt med. Bilens ydre var pyntet med nogle ret lækre klistermærker og gule Abarth fælge, og så faktisk ret fræk ud:
Jeg tog til Fyn for at se bilen an, og blev ikke skuffet. Det styrtregnede under prøveturen, så jeg kørte forsigtigt. Det umiddelbare indtryk var dog at bilen kørte fantastisk, føltes ret hurtig og styrede knivskarpt - takket være en undervogn med Eibach fjedre og Koni dæmpere samt bremser fra en Uno Turbo. Allerbedst var dog lyden. Den har jeg forsøgt at illustrere med dette videoklip (jeg undskylder for kvalitet og rystelser):
Alt i alt en super fed bil. De 100 hk+ virkede ikke som en overdrivelse. Prisen var godt 30.000 kr. i nysynet stand - faktisk overraskende billigt for en så velkørende, sporty og opmærksomhedsskabende bil. En perfekt bil til den daglige tur til og fra arbejde samt til weekendens track days. Jeg burde have købt den...

torsdag den 11. august 2011

Undervurderet BMW-model

E3 - en tilsyneladende undervurderet BMW-model. Sjælden i DK, men åbenbart langt mere almindelig i Sverige, hvor der som regel er flere til salg af gangen. Her er det topmodellen - en1976 BMW 3,0 Si.
Om bilen skriver sælger bl.a. at det er en fantastisk velholdt originalbil i meget fin stand, der kun har gået godt 150.000 km fra ny. Motor og gearkasse går som en drøm og der er ny udstødning på bilen. 3,0 Si har en 3-liters indsprøjtningsmotor på 200 hk. Prisen er 63.000 SEK eller ca. 50.000 DKK. Ikke urimeligt for denne BMW topmodel, der flere steder beskrives som mere velkørende end en E9'eren (CS modellen) på grund af den længere akselafstand, en større karosseristivhed og et mere avanceret baghjulsophæng.

Et andet eksempel er dette ligeledes fine eksemplar, der beskrives som værende i fin brugsstand. Der er her tale om en årgang 1977 3.0Si til 55.000 SEK (44.000 DKK) med kun 136.000 kørte km fra ny (dokumenteret !). Dette eksemplar er renoveret i 1994-95, har fungerende klimaanlæg og har haft Benny Andersson (ABBA) som første ejer:

Men en E3 kan købes i fin stand for langt færre penge - her er blot et par eksempler:
1977 3.0iA i nysynet og fin stand med automatgear og 152.000 km på klokken (pris: 25.000 SEK)

1977 3.0 S med fuld servicebog og 192.000 kørte km. Bilen har nye dæk og 2 ejere fra ny (pris: 15.000 SEK)

I want one! Og når der forhåbentlig snart er frigivet lidt penge, tror jeg turen går til Sverige... Se mere her.