Viser opslag med etiketten Hinsidan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hinsidan. Vis alle opslag

mandag den 28. maj 2012

Den nye flamme...

Ved godt 22-tiden i aftes blev min 'nye' glasfibersportsvogn parkeret i garagen. Selv var jeg en anelse brugt - mest på grund af varmen og den efterhånden lange dag. Samtidig var jeg dog helt høj over turen fra færgehavnen i Ebeltoft - en sommeraften med soltaget tilbage og dejlig sprød motorlyd i øregangene - det er noget der dur! Og den lyder altså bare vildt godt min nye TVR!

Jeg var taget hjemmefra ved 6-tiden samme morgen, for at mødes med Hans i København. Til min store glæde var han kørende i den hvide 3000M, der også tidligere har pustet til TVR-ilden i mig. Turen gik over Øresund, for ovre på den anden side stod min nye 'sorte slyngel' og ventede på mig. Bilen havde netop fået gået bremserne efter, så da et par benzinslanger var skiftet og soltaget smurt kunne turen igen gå mod vest:
Vi fulgtes til Københavns lufthavn, 2 x TVR 3000M, og da alt så ud til at køre som det skulle, forsatte jeg derfra på egen hånd. Det gik fint op til Odden færgehavn, men på vej mod check in ville bilen ikke starte. Behørigt udrustet med startspray erfarede jeg hurtigt, at det var benzintilførslen, der var vrøvl med. Måleren virker ikke, men jeg havde fyldt på til kanten hinsidan, så jeg kunne da ikke være kørt tør? Afsted til tanken det gik efter 4 liter benzin, men lige meget hjalp det. Nå af med benzin filter, slange direkte på karburator, masser af startspray (med hjælp fra en gut i en Land Rover) og endelig kom den i gang. Min konklusion: Enten en damplomme eller det nævnte filter. Der kunne i hvert fald kun være yderligere 18 liter i tanken, så tør var jeg vel ikke?

Siden har der ingen problemer været... Og her til morgen sprang den i gang, da jeg rullede den ud af garagen for lige at kigge den an. Den er ikke fejlfri, men relativt pæn og til at gå til, både ude:
Og inde:
Udstødningen skal laves inden syn, men derudover tror jeg egentlig at bilen er klar... Så planen lige nu er at få fikset udstødningen, og så køre til syn. Derudover skal jeg have ryddet lidt op i elsystemet, skiftet en frostprop i motorblokken (den drypper lidt, men tabte kun meget lidt på turen hjem), skiftet tankmåler og måske have fundet et sæt nye dæk. Og så skal der jo betales afgift! 

Jeg er således ovenud tilfreds, for hold kæft en lækker bil der gemmer sig i min garage lige nu! KLART den fedeste bil, der har været parkeret der... Tusind tak til Hans - både for hjælpen med at besigtige/hente bilen og for tippet om bilen! Også tak til Kalle og Linda for handlen.

tirsdag den 22. maj 2012

Pantera til salg hinsidan

Faldt lige over denne drømmebil til salg - en 1973 De Tomaso Pantera:
Bilen står til salg for 395.000 SEK (ca. 320.000 DKK) på blocket.se, og her er hvad sælger skriver:

Ägd av mig i 21 år, sparsamt körd 5600 mil. En fin, solid, oskruvad, originalbil söker nu en ny kärleksful ägare som vet vad han köper. Fler bilder finns att få. Inget prut, inga byten, kontant betalning. Påställd, levereras nybesikt.

Jeg har svært ved at komme på en bedre måde at bruge 400.000 kr. på, men prisen er desværre langt over mit budget.

tirsdag den 15. maj 2012

Et par fine franskmænd hinsidan

Rigtige franske biler vil til evig tid stå mit hjerte nært, og ovre i Sverige kan man ofte finde fine eksemplarer til salg for rimelige penge. De to herunder er fx til salg på blocket.se lige nu:

Peugeot 504 Berline fra 70'erne - pris 25.000 SEK:
Om 504'eren skriver sælger: 1 st brukare. Avställd sedan 93. Servad regelbundet. Orginal köpehandling. Uppstartad 2011. Byte av vattenpump, batteri, tändsystem, olja + filter, renovering av bromsar, byte av bromsslangar. 98% rostfri. Finns uppslagsmärken på dörrar.

Renault R16 TL fra 1968 - pris 15.000 SEK:
Om den fine Renault skriver sælger blandt andet: Nybes 14/5 -12 med 1st 2a på varningstriangel (ingen ombesiktning). Bara att tuta och köra fram till Juni 2014. Nya sommardäck, gått ca 3 mil. Bilen har gått 5480 ärliga mil. All dokumentation finns på bilen från det att den godkändes i faluns Landskansli den 15 mars -68 tills dess körförbud inträdde 1989 (Nu idag är den påställd och helförsäkrad). med all dokumentation menar jag stämplat servicehäfte, alla besiktningspapper, kvitton på servicar och dinitrol rostskydd, försäkringshandlingar, you name it. Orginalinredning dock delvis solblekt, inge sprickor eller dyligt i dörrsidor, instrumentbräda eller innertak. Ingen rost alls i golv dock finns det lite i fronten under lyset (se bild) och längst ner i frontplåt på pass sida. men då dessa var väldigt kända för att rosta bort har jag fått höra mkt gott om denna bil. 1st brukare mellan 68 -89 sen stått 23 år. Allt finns till bilen...


Hvadbehager ??? Begge biler taler meget til mit frankofile jeg - i sidste ende er det nok mest Renault'en. Havde jeg da bare pengene og garagepladsen! Nogen der er med på en dele-R16?