Viser opslag med etiketten Maler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maler. Vis alle opslag

søndag den 29. april 2012

Crusader status og spørgsmål

Min Clan Crusader er i løbet af det sidste par uger blevet pletmalet lidt - eller rettere - den er faktisk malet fra rudekanten og nedefter. Det startede egentlig bare med, at jeg skulle montere nye spejle af typen Vitaloni California, men det greb om sig! Der er spartlet, slebet, grundet, malet blanksort og tilsidst en gang lak som afslutning. Resultatet er en fed halv-mat finish:
Jeg synes faktisk at resultatet er blevet OK, og er på ingen måde blevet afskrækket i forhold til et evt. større projekt i glasfiber. Det er en fornøjelse at arbejde med - lidt som træ faktisk. Min umiddelbare konklusion er at spartle- og slibearbejdet er den vigtigste del. Er det i orden bliver resultatet det med stor sandsynlighed det også. Det vil jeg derfor øve mig lidt mere på...

Sporene efter både for- og bagkofangeren er blevet fjernet, inden jeg gik igang med spartlingen. Så nu er Clan'en mere clean:
MEN - jeg har ikke gjort noget ved taget, der er ret dårligt repareret og buler lidt nedad på midten:
Der har tilsyneladende en gang været et soltag af Webasto-typen, og det ville jeg egentlig allerhelst have igen. Men det koster - penge som jeg ikke umiddelbart er klar til at ofre - så hvad gør jeg?

  • Skal jeg spartle og male det sort også?
  • Skal jeg købe noget autofilm i en anden farve?
  • Eller et stort chequered flag måske?
  • Eller noget helt fjerde?

mandag den 14. marts 2011

Manta hjem fra maler

Så er Manta'en hjemme igen - klar til montering af kofanger mm.:
Klar til montering. Bilen er blevet malet til op under baglygterne - med et tilfredsstillende resultat.

Kofangeren nåede jeg lige at montere her til aften i tusmørket. Jeg har også malet krydsfælgene, og håber at jeg kan få monteret de nye dæk i løbet af denne uge. Forhåbentlig kan jeg også nå at male dem sorte mellem egerne, så de kommer til at se ud som disse:
Klassik Opel fælg - sådan skal mine også se ud!

Det haster efterhånden lidt, for bilen er nu sat til salg på diverse sider - se annoncen her. Der har allerede været et par henvendelser på bilen, så mon ikke det kommer til at gå relativt hurtigt? Prisen er i hvert fald særdeles rimelig :-)

fredag den 11. marts 2011

Manta hos maler

I dag har jeg hentet plader til min Manta hos SKAT. Første tur i bilen gik til Odder, hvor bilen skal have malet bagpanel her i weekenden:
Manta hos maler-Jesper. Som det ses har jeg nået at give krydsfælgene primer. De 4 nye dæk ligger klar til montering i bagagerummet.

Turen til Odder gik i fin stil, og det virkede som om den gamle Opel nød at blive kørt lidt ud i gearene, og at blive ordentligt driftsvarm. Sådan en Manta 2.0 S performer faktisk fint - og jeg umiddelbart skyde den til at kunne køre mindst lige op med min Saab. Turen afslørede dog også en svag lugt af benzin, så det skal jeg have kigget på Søndag, når bilen igen kommer hjem...