Viser opslag med etiketten 993. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 993. Vis alle opslag

onsdag den 15. december 2010

Mere 993 hinsidan

Endnu en - denne gang kun en 1995'er med 272 hk og 5 gear, men med sportsundervogn, bur, H-seler etc. - klar til Nürburgring:
Pris 360.000 SEK - svarende til små 300.000 DKK. Ikke galt for sådan en vogn! Bilen har gået ca. 120.000 km, er med fuld servicehistorie og ser pæn ud:
Se annoncen her.

993 til salg hinsidan

Så er den her!! Et oplagt Porsche 993 emne:
Der er tale om en Porsche 911 Carrera S fra 1997.

Modellen betegnes af mange som den sidste ægte Porsche -  luftkølet og med baghjulstræk. Carrera S betegnelsen indikerer den bredere Turbo-karosse.

Dette eksemplar er ifølge sælger fra Porsche Exclusive-serien og i en meget sjælden Vesuv farve. Interiøret er gråt læder. Bilen er ifølge sælger i topstand både inde og ude og har kørt lige godt 116.000 km med komplet service historie. 993'eren er i original stand, bortset fra, at der er monteret en H&R sportsundervogn, der sammen med bilens differentialespærre og Carbotech Performance bremseklodser gør bilen perfekt til fx trackdays. Sælger fremhæver i øvrigt, at Porschen er uden unødvendig dikkedarer som soltag, bag vinduesvisker og mobil antenne.. Det kan jeg godt lide!

Med i købet følger i øvrigt 2 sæt hjul - både den originale "turbo-fælg" med Pirelli P Zero Rosso N4 Asimmetrico, 225/40 + 285/30 i meget god stand samt røde OZ Alleggerita HLT Matte med Toyo Proxes R888 i dimensioner OZ / Toyo kit som ovenfor og i nyværdig stand - det ser sgu da ret trackday-ready ud:
Prisen er 'kun' ca. 400.000 DKK. Registreringsafgiften på sådan en bil vil så vidt jeg kan se ligge på omkring 300.000 kr. Man finder ikke en mere brugbar og anvendelig sportsvogn til den pris... Jeg ville i hvert fald købe, hvis jeg havde pengene! Se annoncen her.

Se også uddrag af listen over tilvalg fra fabrikken:
  • 139 Sædevarme venstre
  • 220 Locking Differential
  • 224 Active Brake Differential
  • 340 Sædevarme højre
  • 408 18 "Teknologi Design Hjul
  • 454 Automatisk hastighedskontrol
  • 567 Frontrude i grøn-gradueret tone
  • 573 Air Conditioner
  • X71 Aluminum instrumentringe
  • X97 Aluminium / læder gearknob
  • X98 Aluminium / læder håndbremse håndtag

tirsdag den 14. december 2010

Den perfekte sportsvogn...

Her er den så - den perfekte sportsvogn - Porsche 911:
Introduceret i 1993 med typebetegnelsen 993, og den sidste 911 model med luftkøling. 993 modellen er kendt for at holde et ekstremt højt kvalitetsniveau, og er i dag lige så velegnet til daglig transport i Århus som til at køre omgange  'am Nordsleife'.

Jeg kan ikke få øje på de oplagte konkurrenter...?

Min skal være en Carrera 2 i den opdaterede version fra 1996 med 285 hk M64 21/22 motor med VarioCam, 6 trins gearkasse og 17" Cup fælge:
Hvis pengene var i overflod blev det en 993 RS:

fredag den 3. december 2010

Man skal da nå at eje en Ferrari OG en Porsche?

Jeg læste et eller andet sted en udtalelse om, at alle bilentusiaster burde prøve at eje henholdsvis en Ferrari og en Bugatti... Det lyder ret ambitiøst i mine ører! Bugatti'en har jeg personligt ikke et stort ønske om at eje. En Ferrari derimod? Afgjort -bare ikke lige nu. Jeg venter til priserne på F355 GTB er helt i bund... ;-) For så skal jeg da have mig sådan en blå sag:
Den skal selvfølgelig være med manuelt gear og den fede åbne skiftekulisse (ikke noget F1-gear her!!).

Men inden da var det jo nærliggende og prøve at eje en Porsche? En Porsche 911 er i så fald for mange det eneste rigtige.. I mine øjne er en 3,0 SC (1978-83) dejligt clean og jo også til at komme i nærheden af økonomisk. Faktisk overgås den i min bog kun af 993'eren. Den sidste 'rigtige' (dvs. luftkølede) 911'er. Min skal selvfølgelig være en 'S' model - uden forhjulstræk som her:
993'eren er ret eftertragtet - og faktisk ofte dyrere end den efterfølgende 996'er, der også i mine øje er langt mindre attraktiv.

Men heldigvis 'tænder' jeg også på andre Porscher - og her er et laaangt mere overkommeligt bud, rent økonomisk, nemlig en Porsche 944 fra første del af 80'erne. 2,5 liters 4-cylindret motor og 163 hk, transaksel etc - her med de totalt fede telefon-fælge:
Bilen her nedenfor er med de endnu lækrere Fuchs-fælge, og er lige nu til salg hinsidan. Der ser umiddelbart ud til at være tale om et ret velholdt eksemplar, der endda er nyserviceret med tandrem, vandpumpe, nye dæk etc. Pris: 38.000 SEK - med et lille afslag i prisen svarer det til under 30.000 kr. Afgiften ligger ifølge skat.dk på mellem 40 og 45.000 kr. Med lidt god vilje kan den således være på DK plader for i omegnen af 75-80.000 kr. Og det er sgu da en fed bil til den pris - og dermed et godt bud på en Manta-efterfølger:
Se annoncen her.