Viser opslag med etiketten Jaguar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jaguar. Vis alle opslag

torsdag den 14. juni 2012

CRAA 2012 - jeg glæder mig!

Udover gamle kendinge som Fritz i Corvette og Palle i Ginetta, der altid er spændende at følge, er der i 2012 udgaven af Classic Race Aarhus tilmeldt flere meget spændende biler, som jeg ikke har set på denne bybane før. Jeg glæder mig blandt andet til at se en Griffith 400 i 65-klassen:
Og en Camaro i 71-klassen. Dog ikke en Penske-Camaro som denne:
Eller en af mine gamle favoritter, en Chaparral-Camaro som denne:
Men alligevel - det bliver sjovt at se, hvordan den klarer sig mod 911'erne.

Jeg glæder mig også til en se en væver Lotus 23B på banen. En Lotus-model der altid har været højt på ønskelisten hos mig:
Fra Tyskland kommer blandt andet en Lightweight E-type og en Alfa Romeo TZ2, og selv om jeg er længere væk fra Alfa end jeg nogensinde før har været, så er TZ2-modellen altså bare lækker! Jeg glæder mig selvfølgelig også til at se Jaguar C-type og D-type 'in action', ligesom Formel 1 racerne bliver spændende at se og ikke mindst høre. Det er dog trods alt kun opvisning disse biler skal køre...

Inden starten går lørdag er der inviteret til et lille træf for TVR-folk i Søften. Det kan kun blive godt! Der er således lagt i kakkelovnen til en super fed weekend den 22.-24. juni.

onsdag den 28. december 2011

Den lækreste XK...

Faldt over dette billede af en Jaguar XK150 Zagato fra 1958:
Det er da nok lige den lækreste af alle Jaguar XK'ere !

mandag den 14. november 2011

M5 er tilbage...

Man kan ikke købe sig til god smag og stil - med en tysk prestige bil ! Det har jeg læst eller hørt et eller andet sted...

Og jeg er som oftest enig heri. En Range Rover er eksempelvis bare så langt foran Audi Q7, Mercedes ML, BMW X5 på punkter som smag og stil, og ville af den grund være mit valg i den klasse - ANYTIME ! Nu har jeg også for ganske nylig fået en tur bag rattet af en Range Rover TDV8. Det er en kongevogn! Jeg har bare ikke lige de fornødne behov! Men jeg har det egentlig på samme måde i forhold til Jaguar vs. BMW, Audi og Mercedes, og skulle jeg i dag vælge en powersedan fra sidst i 1990'erne blev det formentlig en XJR V8 fremfor en Mercedes E55 AMG, eller en Audi S6. Jeg vil endda gå så vidt som at holde fast i Jaguaren, hvis valget stod mellem den og en E39 M5, selvom der sikkert er mest køremaskine i bimmeren.
Men der er løbet meget vand i åen siden årtusindskiftet - og mens Jaguars nye XJ-serie langt fra falder i min smag, er BMW kommet stærkt igen efter den en noget mislykket 5-serie (E60)... Den nye M5 (F10) har fået utrolig mange roser, og havde jeg i dag et par millioner at bruge på eksempelvis en firmabil, ville mit valg sandsynligvis falde på den - uanset de 'uheldige' signaler, som sådan en bil helt afgjort sender. Nyd denne video og skru op for lyden:

torsdag den 3. marts 2011

Herreværelse...

Jaguar XJ6 interiør anno 1995 - læder og træ i overflod. Sådan skal det se ud!

onsdag den 2. marts 2011

Værktøjet skal være i orden...

Lige et billede af det omfattende værkstøjs-kit (og rækkesekseren) i sådan en XJ6, årgang 1995-97, som jeg dagdrømmer en del om for tiden:
Det er jo mest til pynt, for den går efter sigende aldrig i stykker...

Fik jeg nævnt, at sådan en Jaguar kan fås fra lige godt 100.000 kr., og at de koster nogenlunde det samme som en Volvo at holde kørende?

søndag den 27. februar 2011

Engelsk prestigebil af høj kvalitet

En driftssikker engelsk luksusbil, der kan fås for rimelige penge - findes den?

JA - det er der overraskende nok meget der tyder på. Det startede med den kantede Jaguar XJ6 (kaldet XJ40), der i hvert fald i de sidste årgange frem til modelskiftet i 1994, har vist sig at være langt mere problemfri end de tidligere XJ6'ere. Her et det en 'Sport' version fra 1994:
Kvaliteten var tilsyneladende endnu højere i efterfølgeren (modelkode X300), der fra 1995 til 1997 stadig havde en 6-cylindret rækkemotor, indtil V8-motorens introduktion i 1998 (modelkode X308), hvor også modelbetegnelsen skiftede til XJ8. Jaguar XJ6 årgang 1997 var ifølge J.D. Powers analyser den 3. mest driftssikre bil, der blev solgt i USA i den periode. Siden har X300/X308-modellerne gjort Jaguar til det mærke med størst kundetilfredshed af alle i både USA og i UK. Selv ADAC i Tyskland finder, at modellen har relativt få problemer ifht. sammenlignelige biler.

Den gode nyhed er, at XJ6'eren fås fra lige godt 100.000 kr., mens XJ8'eren kan fås fra omkring 150.000 kr. Det lyder da som den perfekte luksus / hverdagsbil - i hvert fald for en, der ikke køre alt form mange kilometer om året! Udvalget er relativt stort. I XJ8-modelrækken kan der vælges mellem bl.a. en 4.0 liters V8'er med 294 hk i den luksuriøse Sovereign model som her:
Eller den hurtigere og lidt mere rå men stadig ligeså luksuriøse XJR som her:
375 hk og 525 Nm, der overføres til baghjulene via den samme silkebløde 5-trins automatgearkasse fra tyske ZF, som bruges af Mercedes. Jeg synes at sådan en XJ8 holder hele vejen... Og har svært ved at komme på oplagte alternativer til prisen!