Det var Dennis der ledte mig på sporet med det nyeste indlæg på bloggen "Beretninger fra min bygarage", der omhandler en super fed Abarth Simca 2000 GT Corsa til salg i Belgien. Se dét er en fed bil! Jeg så OG hørte en Abarth Simca på Nürburgring i 2010.
I indlægget linkede Dennis også til Bruxelles-forhandlerens hjemmeside - og også det var 'interesting stuff' - for hos Automobiles Vanderveken er der lige nu både bl.a. en Bizzarini, en ASA 1000 og denne Lotus 47 til salg:
Der er tale om en Ex Works bil - oprindeligt drevet af en 2.500 ccm Climax motor. Bilen blev bygget som en udviklingsbil til Lotus fabrikken med specielle features såsom større bremser og to benzintanke.
Efter 1967-sæsonen blev bilen solgt til den berømte amerikanske Lotus ekspert Harry Appleby, der beholdt bilen i 35 år. Den er nu tilbage i Europa og i tæt på original stand, dog monteret med en 1.600 ccm Lotus F3-motor og en Hewland gearkasse. Fed bil:
Se Automobiles Vandervekens interessante salgsbiler her.



